Eksperter drøfter donorblod i København

Fagfolk og interessenter fra hele verden er fra onsdag til fredag samlet til European Conference on Donor Health and Management (ECDHM) om blandt andet bloddonation og –transfusion i København.

Programmet omfatter præsentationer og debatter om tendenserne inden for blod-, organ- og stamcelledonation samt organtransplantation med emner inden for genetik og biomarkører, donorsundhed og patientsikkerhed mellem forskere, læger, ledere af blodbanker, rekrutteringsspecialister, fagfolk inden for donorsundhed og -administration og offentlige tilsynsmyndigheder.

Blandt præsentationerne er emnerne “The Donor of the Future” og “Helping Donors to Reveal Risky Behaviours”.

Roche Diagnostics har som en af verdens førende leverandører af integrerede bloddonorløsninger en forpligtelse til at medvirke til at sikre pålidelige og effektive tests af donorblod. Vi tilbyder systemer, analyser og integrerede løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange på blodcentrene.

ECDHM-konferencen giver Roche Diagnostics mulighed for at mødes med førende internationale forskere, kliniske eksperter og beslutningstagere fra mere end 30 blodindsamlingsorganisationer.

“Donorsundhed og donoradministration et emne, der bliver mere og mere aktuelt blandt folk i blodbankbranchen. På grund af det faldende antal frivillige donorer ser vi et stigende behov for at administrere grupperne af donorer, finde nye donorer og finde metoder til holde på de donorer, vi allerede har, samt nye måder at fremme donorsundheden på”, udtaler Despina Makri, som er Senior Project Manager Blood Safety Solutions and Infectious Diseases hos Roche Diagnostics i EMEA-LATAM-regionen, og fortsætter:

”For Roche Diagnostics var præsentationen på seneste ECDHM af vores sikkerhedsløsninger inden for blodområdet en storartet lejlighed til at vise, hvordan vi med vores pålidelige, skalérbare og fuldautomatiske løsninger kan bidrage med sikre blodforsyninger til patienterne.”

European Conference on Donor Health and Management, der er arrangeret af European Blood Alliance (EBA) og ECDHM, er den kun tredje nogensinde.

Roche Diagnostics vil som industrisponsor for konferencen være repræsenteret med eksempler på Roche Blood Safety Solutions.

Konferencen afholdes på Hotel Scandic i København fra onsdag formiddag den 5. til fredag den 7. september.

 

For yderligere information:

Kommunikations- og PR-chef Lars Berendt, Roche Diagnostics A/S
Telefon: 36 39 98 98
Mobil: 42 14 29 02
E-mail: denmark.diagnostics@roche.com