Influenza-diagnose på kun 20 minutter

 

Se eller gense TV Avisens indslag om, hvordan den nyeste teknologi giver patienterne gode oplevelser og det sundhedsfaglige personale sikker viden om typen af influenza og dermed behandlingen af patienten.

Patienten kalder det ”fantastisk”.

Sygeplejersken fremhæver, at den nye teknologi giver hurtige og mere valide svar.

Den lægefaglige direktør understreger betydningen af en afklaring inden for 20 minutter.

Og DR’s tv-læge Peter Qvortrup Geisling fokuserer ligeledes på vigtigheden af den hurtige diagnose og forudser, at analyseapparatet får en rigtig stor betydning og vil være at finde på de fleste af landets sygehuse, inden influenza-sæsonen rammer igen næste år.

”Det er skønt at høre og se, hvordan patienten oplever forløbet, ligesom det er glædeligt at få bekræftet, hvordan det sundhedsfaglige personale fremhæver kvaliteten og fordelene ved brugen af cobas® Liat® System,” udtaler Marketing Manager Margrethe Kofod, Roche Diagnostics.

Ifølge Margrethe Kofod nedbringer det ventetiden på svar fra mellem i bedste fald fire en halv time og op til mere end et døgn afhængig af det pågældende hospitals udstyr.

Du kan se eller gense TV Avisens indslag om Roches cobas® Liat® System, der ikke alene fastslår, hvorvidt en patient af ramt af influenza, men i givet fald også hvilken type influenza, den pågældende har pådraget sig, og dermed hvilken behandling der i givet fald skal igangsættes.

I tv-indslaget fra Regionshospitalet Herning fredag den 23. februar fremgår det, at der siden oktober sidste år er konstateret 122 dødsfald som følge af influenza herhjemme, og at sygdommen i samme periode har medført 2.500 indlæggelser.

Det er indslagets konklusion, at anvendelsen af cobas® Liat® System til diagnosticering af influenza vil reducere antallet af unødvendige indlæggelser og dermed forhindre overbelægning på de sygehuse og hospitaler, hvor apparatet anvendes.

cobas® Liat® System kom på markedet herhjemme sidste år, og benyttes ud over Regionshospitalet Herning også på Bispebjerg, Bornholm, Frederikssund, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hillerød, Odense, Skejby, Svendborg og Vejle samt Rigshospitalet.

Du finder indslaget på dr.dk her:
(OBS: Indslaget starter 17 min. og 20 sek. inde i videoen.)

https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-dr1/tv-avisen-med-sporten-2018-02-23#!/17:20

 

For yderligere oplysninger om Roches cobas® Liat® System er du velkommen til at kontakte:

Marketing Manager Margrethe Kofod
Telefon: 36399997
Mail: margrethe.kofod@roche.com