Blodmangel

blodmangel_1

Hvad er blodmangel?

Blodmangel (anæmi) er en tilstand, der betyder, at man har et nedsat antal røde blodlegemer (erytrocytter) og hæmoglobinniveau i blodet.

Erytrocytterne (de røde blodlegemer) indeholder hæmoglobin (Hb), der transporterer ilt fra lungerne til samtlige kroppens celler og væv. Hæmoglobinet indeholder bl.a. jernatomer, der er nødvendige, for at ilttransporten kan fungere. Cellerne har brug for ilt, for at alle de livsnødvendige processer kan finde sted. Hvis man har for få eller beskadigede røde blodlegemer, for lidt jern og/eller hæmoglobin, rammes kroppens celler af iltmangel. Det medfører blodmangel.

Mængden af hæmoglobin analyseres ved hjælp af blodprøver. Man har anæmi, hvis hæmoglobinet er under 7,5 mmol/l hos kvinder eller under 8,1 mmol/l hos mænd. Der findes forskellige gradueringer af blodmangel.

Hvad er erytropoietin (EPO), og hvordan fungerer det?

Erytrocytterne dannes i knoglemarven. I knoglemarven findes der umodne celler, også kaldet stamceller, der er afhængige af vækstfaktorer for at udvikles til modne celler. Når stamcellerne stimuleres af erytropoietin, modnes de til færdige erytrocytter. Det tager en uge for erytrocytterne at modnes, hvorefter de lever i ca. 120 dage.

En af de vigtigste vækstfaktorer for dannelsen af erytrocytter er altså erytropoietin (EPO) – et hormon, der dannes i nyrerne. I nyrerne findes der sensorer, der registrerer iltmængden i blodet. Hvis iltmængden er lav, producerer nyrerne mere EPO for at stimulere til en øget produktion af flere erytrocytter. Flere andre faktorer er desuden nødvendige, for at produktionen af røde blodlegemer kan forløbe: jern, vitamin B12 og folinsyre.
Fra nyrerne transporteres EPO til knoglemarven, hvor det binder sig til receptorer på stamcellerne, der begynder at dele sig og modnes til færdige erytrocytter.


blodmangel_2



Hvem rammer sygdommen?

Hos raske mennesker produceres der nok erytropoietin i nyrerne til at opretholde en tilstrækkelig nydannelse af erytrocytter. I nogle tilfælde beskadiges eller hæmmes knoglemarven og stamcellerne ved visse ondartede sygdomme som for eksempel leukæmi. De kan blive ufølsomme over for EPO, og modningsprocessen for erytrocytterne kommer til at fungere dårligere.

Man kan få blodmangel af flere forskellige årsager. Man kan miste blod på grund af indre blødninger fra blandt andet mave-tarm-kanalen og underlivet. Man kan lide af mangelsygdomme, hvor ens evne til at danne blod er nedsat, eksempelvis kan man mangle vitaminer, mineraler og æggehvidestoffer. Endelig kan man have forskellige sygdomme i det væv, hvor blodet dannes, nemlig knoglemarven.

Nyresygdom er en af de lidelser, som ofte medfører blodmangel. Og den mest almindelige årsag hertil er, at nyrepatienter har en mindsket evne til at danne et bestemt hormon kaldet Erytropoietin, bedre kendt under navnet EPO.

EPO dannes normalt i nyrerne og føres herfra videre via blodbanen til knoglemarven, hvor hormonet stimulerer dannelsen af de røde blodlegemer. Når nyrernes funktionsevne bliver halveret, er de ikke længere i stand til at producere nok EPO, og dermed dannes der ikke nok røde blodlegemer. Dette betyder, at man som nyrepatient får blodmangel.

Symptomer

De klassiske symptomer på anæmi er:

  • udtalt træthed (fatigue)
  • manglende initiativ
  • nedtrykthed
  • koncentrationsbesvær
  • øresusen
  • appetitløshed
  • kuldegysninger
  • nedsat seksuel drift

Symptombilledet varierer fra individ til individ og afhænger i vid udstrækning af graden af blodmangel samt udviklingshastigheden. Alle mennesker er unikke, og til trods for en ganske udtalt blodmangel iagttages i nogle tilfælde kun diffuse symptomer. Normalt er det et blodprøveresultat, der fører til diagnosen, og ikke symptomerne.

Diagnose

Diagnosen blodmangel stilles ved – via en blodprøve - at måle mængden af hæmoglobin. Man har blodmangel, hvis hæmoglobinet er under 7,5 mmol/l hos kvinder eller under 8,1 mmol/l hos mænd. Der findes forskellige gradueringer af blodmangel.

Når nyrefunktionen er nede på knap 50 % af det normale, begynder dannelsen af røde blodlegemer at falde. De fleste mennesker vil dog først mærke symptomerne på blodmangel, når funktionen er helt nede under 30 % af det normale. For at undgå de mange ubehagelige symptomer begynder man derfor at behandle mennesker med kronisk nyresvigt relativt tidligt i sygdommens forløb.

Behandling

Hensigten med behandlingen er at øge hæmoglobinniveauet, så patienten føler sig mindre træt, og dermed får mulighed for at leve et tilnærmelsesvis normalt liv.

Blodtransfusioner var tidligere den eneste behandlingsmulighed for patienter med blodmangel. Men det er en behandling, der kun lindrer symptomerne for en tid, og som fortrinsvis bør benyttes, når patienten lider af alvorlig blodmangel. I 1990'erne åbnedes der adgang for et nyt behandlingsalternativ: rekombinant humant erytropoietin (rhEPO). Derved opstod der gode muligheder for nem og effektiv behandling af blodmangel og et alternativ til blodtransfusioner.

Erytropoietin gives som en injektion under huden (ligesom insulin til diabetikere), og man kan selv give sig indsprøjtninger én eller to gange om ugen eller 1 gang om måneden, hvis man anvender nyere præparater. Man kan selvfølgelig også få hjælp af et familiemedlem eller en hjemmesygeplejerske, hvis man synes, det er ubehageligt at give sig selv indsprøjtninger. Erytropoietin kan også gives på hospitalet som en intravenøs injektion. Blodtransfusioner skal gives på hospitalet.