Tarmkræft

Kræft_tarmkraet

Hvad er tarmkræft?

Tarmkræft er en forandring i generne i tarmvæggens celler, der får cellerne til at dele sig for hurtigt og ukontrolleret. 70 % af tilfældene opstår i tyktarmen, og de resterende 30 % i endetarmen.

Hvem rammer sygdommen?
 

Tyk- og endetarmskræft hører til blandt de mest almindelige kræftformer. I Danmark får ca. 3.600 personer årligt stillet diagnosen tarmkræft. 

Risikoen for tarmkræft stiger med alderen. 50 % er ældre end 70 år på diagnosetidspunktet, og sygdommen ses sjældent før 40-års-alderen. Tidlige tilfælde skyldes oftest arvelige former for tarmkræft og kronisk tarmbetændelse (inflammatoriske tarmsygdomme).

Symptomer
 

Symptomerne på tarmkræft varierer fra person til person og afhænger dels af, hvor i tarmen kræftknuden sidder og dels af, hvor meget sygdommen har spredt sig.

Ofte viser tarmkræft kun få og uspecifikke symptomer indtil sent i sygdomsforløbet. De mest almindelige symptomer er vægttab, træthed, ændringer i afføringens hyppighed og konsistens (forstoppelse/diarre) samt mavesmerter. Blod i afføringen er også et vigtigt symptom, der altid bør undersøges nærmere. 

Diagnose
 

Ved mistanke om tarmkræft foretages oftest en kikkertundersøgelse af tarmen. Her tages en vævsprøve (biopsi) af væv, der virker unormalt. Diagnosen stilles herefter ved en nærmere undersøgelse af vævsprøven.
 

Er der tale om kræft, kan en røntgenundersøgelse af lungerne og CT- eller MR-scanninger af maveregionen benyttes til at vurdere, hvor meget sygdommen har spredt sig.

Behandling
 

Den vigtigste behandling af tarmkræft er en operation, hvor den syge del af tarmen fjernes. Som noget nyt kan man i nogle tilfælde også fjerne kræft, der har spredt sig udenfor tarmen, hvilket har øget chancerne for helbredelse. Ofte kombineres operation med enten kemoterapi og/eller strålebehandling, der har til formål at mindske risikoen for tilbagefald. 

I tilfælde, hvor kræften ikke kan kureres, tilbydes ofte en medicinsk behandling, der har til hensigt at få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode. Det forlænger patientens levetid og lindrer de symptomer, der er relateret til sygdommen.

De seneste 10 år er behandlingen af tarmkræft blevet væsentligt bedre. Flere lever i dag længere med sygdommen takket være nye medicinske behandlingsstrategier med bl.a. kombinationskemoterapi og biologiske lægemidler, der målrettet angriber kræftsvulstens spredning og overlevelse. 

Risikofaktorer og forebyggelse
 

5 % af alle tilfælde af tarmkræft er arveligt betingede. Patienter med kronisk betændelses tilstande tarmlidelser, herunder særligt Colitis ulcerosa og Morbus Crohn har desuden en øget risiko for udvikling af kræft i tarmen.

Forebyggende kikkertundersøgelse af tarmen tilbydes ofte personer med forhøjet risiko for udvikling af tarmkræft.

En række livsstilsfaktorer har også indflydelse på risikoen for at udvikle tarmkræft:

  • Fedme
  • Kalorierig kost
  • Hyppig indtagelse af rødt kød
  • Ringe indtagelse af grøntsager
  • Lav fysisk aktivitet
  • Højt alkoholforbrug

Det er ikke muligt at forebygge tarmkræft, da årsagerne ikke kendes præcist. En række faktorer kan muligvis nedsætte risikoen for at udvikle sygdommen:

  • Høj fysisk aktivitet
  • Indtagelse af grøntsager