Hepatitis B

Hvad er hepatitis B?

Hepatitis B, også kaldet smitsom leverbetændelse type B, er en virussygdom, der angriber leverens celler, og som kan føre til celledød. Det er ikke hepatitis B virus i sig selv, der fremkalder celledød. Derimod er det kroppens eget immunforsvar, der danner en betændelsestilstand i de leverceller, som er inficeret med hepatitis B virus.

Betændelsestilstanden nedbryder levercellen og omdanner denne til bindevæv. Hvis der ikke startes behandling mod virus, kan det kan føre til, at store dele af leveren omdannes til bindevæv og levercirrose (skrumpelever), som kan udvikle sig til kræft.

Infektion med hepatitis B er mest alvorlig hos små børn, der smittes i deres første leveår, idet 90 % af de smittede små børn udvikler kronisk infektion.

Man skønner, at ca. 20 % af de personer, der har fået kronisk hepatitis B, vil uden behandling udvikle levercirrose over en periode på 20-30 år.

Hvem rammer sygdommen?

På verdensplan anslås det, at 350 millioner mennesker er inficeret med kronisk hepatitis B, og mere end 600.000 dør årligt som følge af sygdommen.

Hepatitis B er særligt udbredt i subtropiske områder. Op mod 20 % af befolkningen i Afrika og dele af Sydøstasien anslås at være smittet med hepatitis B. Til sammenligning skønnes blot 0,1 % af befolkningen i Nordeuropa og Nordamerika at være smittet. I Danmark anslås ca. 15.000 at være smittet med hepatitis B.

Symptomer

Symptomer på hepatitis B opstår typisk 1-3 måneder efter smitte. Er der stadig hepatitis B virus i blodet efter 6 måneder, er der tale om en kronisk betændelsestilstand. Hepatitis B infektionen forløber i tre faser:

Den første fase

Fasen, hvor man smittes med hepatitis B, kaldes immuntolerencefasen eller den akutte fase af hepatitis B. Der er endnu ikke nogen skadelige virkninger på leveren. Symptomerne er typisk feber, kvalme, smerter i maven og gulsot; dvs. gulligfarvning af huden og det hvide i øjnene. Og ofte bliver urinen meget mørk og afføringen lys.

De fleste, der smittes i voksenalderen, får disse symptomer i en eller flere uger, hvorefter de bliver immune overfor sygdommen. Det betyder, at man ikke kan få sygdommen igen, fordi kroppens immunforsvar har dannet antistoffer mod hepatitis B virus. Ved infektion uden de nævnte symptomer er der risiko for, at virus udvikler sig til en kronisk betændelsestilstand, der skal behandles medicinsk for at undgå skader på leveren.

Børn, der smittes under fødslen, får ingen symptomer, og de udvikler alle en kronisk betændelsestilstand.

Den anden fase

Den næste fase kaldes immunreaktionsfasen, og i denne fase opstår der en kronisk aktiv betændelsestilstand, der kan medføre skrumpelever og levercellekræft. Her er det vigtigt at sætte ind med behandling for at forebygge, at leveren tager skade.

Den tredje fase

Inaktiv infektionsfasen er den sidste fase, hvor kroppens eget immunforsvar har bekæmpet infektionen og gjort virus inaktivt, eller hvor dette er sket ved medicinsk behandling.

Børn, der smittes ved fødslen, starter i immuntolerencefasen, og i løbet af barndommen og ungdommen går infektionen over i immunreaktionsfasen (fase 2). Voksne, der smittes og udvikler kronisk infektion, er startet i immunreaktionsfasen (fase 2).

Diagnose

Diagnosen hepatitis B stilles ved, at lægen tager en blodprøve, der viser, om man har antistoffer for hepatitis B. Lægen kan også via en blodprøve måle et forhøjet antal leverenzymer i blodet, som frigives, når en levercelle dør.

Behandling

Det er muligt både at vaccinere mod og behandle hepatitis B infektion.

Hepatitis B er en sygdom, der kan forebygges ved vaccination. Alle, der ønsker at beskytte sig mod sygdommen, kan lade sig vaccinere, men i nogle tilfælde kan det være en særlig god ide at lade sig vaccinere:

  • Når man deler husstand sammen med en kronisk hepatitis B bærer
  • Ved rejser til lande med særlig høj forekomst af hepatitis B
  • Nyfødte af smittebærere
  • Homoseksuelle mænd
  • Intravenøse stofmisbrugere
  • Patienter med kronisk hepatitis C
  • Personer med Downs syndrom
  • Ansatte i daginstitutioner, hvor der findes børn, der er smittefarlige med hepatitis B
  • Sundhedspersonale på sygehuse eller lign.

Hepatitis B, der har udviklet sig til en kronisk betændelsestilstand, kan behandles, men behandlingen afhænger af, hvordan virus udvikler sig og påvirker leveren. Om hepatitis B skal behandles medicinsk, afhænger af den fase sygdommen befinder sig i, og i hvilken udstrækning leveren er påvirket af infektionen. Hvis sygdommen er kronisk, følges patienten af læger, der hele tiden vurderer behovet for behandling.

Der findes overordnet to præparater til behandling af hepatitis B:

  • Pegyleret interferon, der hæmmer virus i at formere sig, og som gives som en injektion i underhuden over 48 uger
  • Necleotid analoger virker ved at optræde som en slags falske byggestene i hepatitis B virus molekyle, som gør, at virus ikke kan færdigudvikles og formere sig

Hvilken behandling, der passer bedst, vurderes af lægen i samråd med patienten.

Risikofaktorer og forebyggelse

Hepatitis B virus findes i det fleste kropsvæsker, men smitter hyppigst gennem blod. De mest almindelige smittemåder er:

  • Ved deling eller genbrug af kanyler, snifferør mv.
  • Ved stikuheld
  • Ved tandlægebehandling, hvor udstyr ikke er tilstrækkeligt desinficeret. Dette er dog meget sjældent i Danmark
  • Ved brug af usterilt udstyr til tatoveringer, piercinger mv.
  • Smitte mellem små børn. Typisk gennem virusholdigt sved, spyt eller andre vævsvæsker fra sår og slimhinder
  • Smitte fra mor til barn under fødslen.
  • For at forebygge smitte med virus bør man:
  • Undgå deling af kanyler, nåle eller lignende udstyr ved intravenøst stofmisbrug, tatoveringer, piercinger mv.
  • Vask hænder med vand og sæbe, hvis der kommer blod på hænderne. Er der synlige rester, bør der desinficeres med ethanol 70 %. Såfremt blod kommer i kontakt med sår eller rifter på huden, bør man herefter undersøges for hepatitis B
  • Benyt kondom ved seksuelle aktiviteter

Der er ingen særlige restriktioner for omgang i familien, udover almindelige hygiejniske forholdsregler ved rengøring, tøjvask og opvask. Har et familiemedlem hepatitis B, anbefales vaccination dog altid. Man bør dog undgå at dele personlige toiletsager, f.eks. tandbørste, barberblad eller neglesaks, da der kan være små mængder af størknet blod på dem. Desuden skal kvinder under menstruation vaske sig grundigt og sørge for at brugte bind og tamponer smides væk på forsvarlig vis. Sørg for at mindre børn ikke kan komme i nærheden af dette affald.

At leve med hepatitis B

Som hepatitis B-smittet, kan det være nødvendigt at foretage nogle ændringer i de daglige aktiviteter. Blandt de vigtigste er:

  • Sund og alsidig kost
  • Undgå søde sager
  • Drik rigeligt med væske - men undgå sukkerholdige læskedrikke
  • Undgå alkohol
  • Undgå rygning
  • Fysisk aktivitet styrker immunforsvaret, så forsøg at lave mest muligt fysisk aktivitet