Hepatitis C

Hvad er hepatitis C?

Hepatitis C, også kaldet smitsom leverbetændelse type C, er en virussygdom, der angriber leverens celler og resulterer i celledød. Når en levercelle dør, omdannes den til bindevæv. Får dette bindevæv lov at udvikle sig, kan det føre til levercirrose (skrumpelever) og til leverkræft. Man anslår, at ca. 15 % af alle smittede udvikler levercirrose, og 4 % af disse udvikler leverkræft over en periode på 10 - 20 år.

Der findes ingen vaccine mod denne sygdom.

Hvem rammer sygdommen?

På verdensplan anslås det, at 170 millioner mennesker er smittet ned hepatitis C. Sygdommen er den hyppigste årsag til leverkræft i verdenen. Det anslås, at 20-25.000 er smittet med hepatitis C i Danmark.

Sygdommen kan deles op i seks forskellige undertyper, der kaldes genotyper:

  • Genotype 1 forekommer hyppigst i Europa og Nordamerika. Ca. 70 % med hepatitis C i disse områder er smittet med genotype 1
  • Genotype 2 og 3 er lettere at behandle end de andre genotyper, og der kræves kortere behandlingstid. Ca. 30 % med hepatitis C i Europa og USA er smittet med genotype 2 og 3
  • Genotype 4 er hyppigst i Mellemøsten og Afrika
  • Genotype 5 & 6 er sjældne

Genotypen bestemmes ved en blodprøve og har betydning for, hvordan og i hvor lang tid sygdommen skal behandles. Dog har genotypen ikke indflydelse på, hvor hurtigt leveren bliver skadet af smitten.

Symptomer

Ved smitte af hepatitis C skelnes der mellem den akutte fase og den kroniske fase

Den akutte fase
Den korte periode efter smitten kaldes den akutte fase og varer normalt ca. 6 måneder. Patienter med akut hepatitis C får ikke altid symptomer, men enkelte oplever en periode med feber, kvalme og nedsat appetit. Hos ca. 20 % af de smittede forsvinder virus af sig selv under den akutte fase, fordi kroppens immunforsvar har bekæmpet virus.

Den kroniske fase
Hovedparten af dem, der smittes med hepatitis C virus, udvikler kronisk hepatitis C. Sygdommen betragtes som en kronisk tilstand, når virus kan spores i kroppen seks måneder efter, at hepatitis C virus er konstateret første gang.

Symptomerne på kronisk hepatitis C kan være 10 - 20 år om at udvikle sig, og derfor kaldes sygdommen ofte den "stille" sygdom. Symptomerne er typisk fysisk såvel som psykisk træthed samt periodiske smerter i højre side svarende til leveren.

Uanset om man har symptomer eller ej, fortsætter virusset med at formere sig i leveren. Det er svært at forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos den enkelte patient. Følgende faktorer menes dog at have indflydelse på, hvor hurtigt der udvikles leverskade efter smitte:

  • Alder ved smittetidspunkt (ældre er mere udsatte)
  • Køn (mænd er mere udsatte end kvinder)
  • Samtidigt infektion med hepatitis B virus eller HIV
  • Sukkersyge
  • Rygning
  • Alkohol

En leverbiopsi (vævsprøve af leveren) er en af de måder hvorpå, man kan kontrollere sygdomsudvikling og påvirkning af leveren. Leverbiopsi foretages typisk med 2-5 års mellemrum.

Sygdomsudviklingens 5 stadier
Når lægen foretager en leverbiopsi undersøges graden af fibrose, som er et udtryk for omfanget af skaden på leveren.

Stadierne kan følges i følgende figur:

Udvikling af Hepatitis C

Behandling

Hepatitis C kan med fordel behandles i den akutte fase. Ved behandling i denne fase helbredes op til 91 % af hepatitis C smittede. Har hepatitis C udviklet sig til en kronisk tilstand, er mulighederne for at blive helbredt med behandling stadig rigtigt gode, og op til 80 % bliver helbredt. 

Behandlingen er en kombinationsbehandling med pegyleret interferon og ribavirin, der hhv. gives som en ugentlig injektion, samt daglig indtagelse af tabletter.

  • Pegyleret interferon hæmmer virus i at formere sig og øger antigener, så kroppens immunforsvar lettere kan genkende og destruere de inficerede celler.
  • Ribavirin virker ved at hæmme dannelsen af virus i levercellerne.

Beslutningen om, hvorvidt der skal påbegyndes behandling eller ej, afhænger af faktorer såsom patientens alder, generelle helbredstilstand og muligheden for at klare behandlingens mange bivirkninger.

Behandlingens varighed afhænger af genotypen(link to "Hvem rammer sygdommen?"), men strækker sig fra 16-72 uger. Allerede efter 12 uger kan det ses, om man vil have effekt af behandlingen ved en såkaldt "12 ugers prøve". Prøven viser, om der har været et tilstrækkeligt fald i virusmængden siden behandlingens start.

Diagnose

Diagnosen hepatitis C stilles ved at lægen tager en blodprøve, der viser, om man har antistoffer for hepatitis C. Er denne prøve positiv, bliver der taget endnu en blodprøve, der viser, om man aktuelt har virus. Man kan nemlig godt have haft virus og blive rask, uden selv at være klar over det.

For at finde ud af, om man er i den akutte fase, vil lægen prøve at sammenholde blodprøver, der viser antallet af leverenzymer, symptomer samt det tidspunkt, man er blevet eksponeret for sygdommen.

Lægen kan via blodprøven måle et forhøjet antal leverenzymer i blodet, som frigives, når en levercelle dør.

Risikofaktorer og forebyggelse

Hepatitis C smitter udelukkende gennem blod. De mest almindelige smittemåder er:

  • Ved deling eller genbrug af kanyler, snifferør mv.
  • Ved stikuheld
  • Ved tandlægebehandling, hvor udstyr ikke er tilstrækkeligt desinficeret. Dette er dog meget sjældent i Danmark
  • Ved brug af usterilt udstyr til tatoveringer, piercinger mv.
  • Smitte mellem små børn. Typisk gennem virusholdigt sved, spyt eller andre vævsvæsker fra sår og slimhinder
  • Smitte fra mor til barn under fødslen

Efter indførelsen af en ny type blodscreening i 2007, er risikoen for smitte ved blodtransfusion kun meget lille

For at forebygge smitte med virus bør man:

  • Undgå deling af kanyler, nåle eller lignende udstyr ved intravenøst stofmisbrug, tatoveringer, piercinger mv.
  • Vaske hænder med vand og sæbe, hvis der kommer blod på hænderne. Er der synlige rester, bør der desinficeres med ethanol 70 %. Såfremt blod kommer i kontakt med sår eller rifter på huden, bør man herefter undersøges for hepatitis. Såfremt uheldet skulle være ude i hjemmet, må egen læge kontaktes hurtigst muligt
  • Benyt kondom ved seksuelle aktiviteter

Der er ingen særlige restriktioner for omgang i familien, udover almindelige hygiejniske forholdsregler ved rengøring, tøjvask og opvask. Man bør dog undgå at dele personlige toiletsager, f.eks. tandbørste, barberblad eller neglesaks, da der kan være små mængder af størknet blod på dem. Desuden skal kvinder under menstruation vaske sig grundigt og sørge for at brugte bind og tamponer smides væk på forsvarlig vis. Sørg for at mindre børn ikke kan komme i nærheden af dette affald

At leve med hepatitis C
Som hepatitis C-smittet kan det være nødvendigt at foretage nogle ændringer i de daglige aktiviteter, fordi sygdommen og særligt behandlingen kan medføre træthed, muskelsmerter og nedsat appetit. Meget ofte har man ikke det samme overskud i hverdagen til helt almindelige gøremål, hvilket kan virke meget frustrerende, men nogle gode råd til at klare disse udfordringer er følgende:

  • Sund og alsidig kost
  • Undgå søde sager
  • Drik rigeligt med væske - men undgå sukkerholdige læskedrikke
  • Undgå alkohol
  • Undgå rygning
  • Fysisk aktivitet styrker immunforsvaret, så forsøg at lave mest muligt fysisk aktivitet.

Stress, træthed og familien
En kronisk sygdom kan være stressende for både patienten og de pårørende. Derfor er det vigtigt at kunne dele sine bekymringer med andre. Særligt kan sygdommen påvirke seksuallivet, idet både selve sygdommen og behandlingen kan give træthed, depression og udmattelse, der kan medføre nedsat sexlyst.