Transplantation

Hvad er transplantation?

Transplantation er betegnelsen for overførsel af væv fra et menneske til et andet. De første transplantationer af hele organer fandt sted for ca. 40 år siden. I Danmark blev den første nyretransplantation foretaget i 1964. Hjerte-, nyre-, lunge- og levertransplantation blev herhjemme først rigtig en realitet i begyndelsen af 1990´erne.

Hvad sker der med kroppen, når et organ transplanteres?

Når et organ transplanteres, opfatter kroppen det nye organ som noget fremmed, der skal bekæmpes. Det er den samme mekanisme, der træder i funktion, når kroppen udsættes for bakterier og virus.

Jo mere organdonorens og organmodtagerens vævstyper og blodtyper ligner hinanden, desto mindre fremmed vil organet blive opfattet, og jo mindre risiko er der for at kroppen afstøder organet. Derfor er nyre-, og knoglemarvstransplantation mellem beslægtede individer ofte en god mulighed. Ligeledes kan der derfor transplanteres uden risiko for afstødning mellem enæggede tvillinger.

Hvem kan få foretaget en transplantation?

Enhver, som har et eller flere syge organer, kan have mulighed for en organtransplantation. Dog er der flere faktorer, der bestemmer, hvorvidt det vil være en god løsning for patienten. Således er det påkrævet, at en speciallæge laver en helhedsvurdering for at evaluere, om patienten vil have glæde af en transplantation. Efter en transplantation kan modtageren af organet leve et næsten normalt liv. Det er nødvendigt at tage flere forskellige typer medicin resten af livet for at forhindre afstødning af det nye organ.

I Danmark foretages ca. 300 organtransplantationer årligt fordelt på nyre, hjerte, lever og lunge. Organerne kommer fra organdonorer, som har givet samtykke til at videregive deres organer.

Nyretransplantation
Med over 150 transplantationer om året er nyretransplantation den hyppigste form for transplantation i Danmark. Nyretransplantationer er mindre risikable end andre transplantationer, da man i tilfælde af, at organet afstødes, kan holde patienten i live ved hjælp af dialyse (hvor nyrernes funktion erstattes af et dialyseapparat).

Hjertetransplantation
Hjertetransplantation tilbydes patienter med livstruende hjertesygdomme, hvor alle konventionelle behandlingsmuligheder er afprøvet, og hvor der er risiko for, at patienten dør inden for kort tid. I Danmark foretages ca. 25 hjertetransplantationer om året, hvilket gør hjertetransplantation til den mindst forekomne type transplantation.

Lungetransplantation
Hvert år foretages ca. 30 lungetransplantationer i Danmark. At der ikke foretages flere skyldes, at der er stor mangel på donorer med velfungerende lunger. Størstedelen af dem, som får tilbudt en lungetransplantation, er patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Unge mennesker med lungefibrose eller cystisk fibrose kan også indstilles til en lungetransplantation.

Levertransplantation
De fleste levertransplantationer gennemføres på voksne med en livstruende leversygdom, som fx. hurtigt fremadskridende skrumpelever. Men også børn med arvelige fejl i galdegangene eller forstyrrelser i leverens stofskifte kan komme i betragtning til en levertransplantation. I Danmark foretages ca. 35 levertransplantationer om året.

Risikofaktorer og forebyggelse

I dag udgør selve operationen ikke nogen større risiko. De største risici består i, at kroppens immunforsvar opfatter donororganet som noget fremmed og vil forsøge at bekæmpe det, hvilket kan føre til, at det afstødes og holder op med at fungere.

For at mindske risikoen for afstødning forsøger man altid at finde en organdonor, hvis vævstyper og blodtyper passer så godt som muligt til modtagerens. Efter operationen kan patienten leve et godt næsten normalt liv ved at tage immundæmpende medicin, som forhindrer, at det nye organ afstødes.