Roche Danmark

Hvad er mavekræft?

Kræft i mavesækken opstår ved genetiske forandringer i mavesækkens celler. Hyppigst starter kræften i mavesækkens slimhinde, og de fleste kræftknuder findes i den øverste del af mavesækken på overgangen til spiserøret (cardia). 

Hvem rammer sygdommen?

Mavesækskræft er en af de mest almindelige former for kræft i verden. I Danmark, som generelt i den vestlige verden, er det dog en relativ sjælden sygdom. Ca. 500 personer får konstateret mavesækskræft hvert år, et tal der har været faldende gennem de seneste 50 år. Sygdommen er næsten dobbelt så hyppig hos mænd som hos kvinder og 90 % af patienterne er ældre end 60 år.  

Symptomer

Symptomer på kræft i mavesækken er forskellig fra person til person, og afhænger dels af hvor kræftknuden befinder sig, dels af hvor meget sygdommen har spredt sig. I de tidlige stadier af sygdommen er symptomerne ofte uspecifikke og kan ligne symptomerne ved mavesår. De mest almindelige er sviende smerter eller ubehag øverst i maveregionen, synkebesvær, halsbrand, kvalme og opkastninger, nedsat appetit, vægttab, sort afføring (forårsaget af blødning) og træthed (ved blodmangel).  

Diagnose

Ved mistanke om mavekræft henvises man til en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), hvor der tages en biopsi af det væv, der fremtræder unormalt. For at vurdere hvor meget sygdommen har spredt sig og dermed også hvilken behandling der kan tilbydes, vil yderligere undersøgelser inkludere ultralydsskanning af leveren og lymfeknuderne på halsen evt. suppleret af CT/PET skanninger.  

Behandling

Den primære og eneste helbredende behandling ved mavekræft er operation, og afhængig af hvor kræftknuden sidder, vil enten en del eller hele mavesækken blive fjernet. Operationen suppleres ofte med kemoterapi og/eller strålebehandling, hvis formål er at mindske risikoen for, at kræften kommer igen. 

Dog er det ikke altid, at kræft i mavesækken kan kureres. Hvis kræften har spredt sig til andre organer, tilbydes man ofte en medicinsk behandling, hvis formål er at få sygdommen til at forsvinde helt eller delvis for en periode. Dette forlænger levetiden og lindrer de symptomer, der er ved kræftsygdommen, men har kræften har spredt sig til andre organer tilbydes som regel kemoterapi. 

Risikofaktorer og forebyggelse

Den specifikke årsag til mavekræft kendes ikke, men risikofaktorerne er både genetiske og miljørelaterede. De miljørelaterede risikofaktorer er hovedsagelig livsstilsfaktorer, og forskningen peger på, at kostens sammensætning har en særlig betydning. Hyppig indtagelse af saltede, grillede, røgede og industrielt forarbejdede fødevarer samt lav indtagelse af frugt (vitaminerne A og C) øger risikoen. Det samme gælder for alkohol og rygning. Flere forskellige lidelser i mavesækken kan disponere til senere udvikling af mavekræft, herunder Kronisk atrofisk gastritis, Perniciøs anæmi, Ménétriers sygdom (hypertrofisk gastritis), samt infektion med bakterien Helicobacter pylori.  

Det er kun mellem 1-5 % af alle tilfælde af mavekræft, der er arveligt betinget.