10.06.2021

Vi flytter i 2022

text
Byggeriet er i fuld gang af den bygning i Carlsberg Byen, hvor Roche flytter ind i sommeren 2022.

 

Roche etablerede sig i Danmark i 1970.

Efter 50 gode år har bygningen på Avedøre Holme i Hvidovre nu aftjent sin værnepligt. 

Vores lagerhal benyttes ikke længere, og kontorkapaciteten udnyttes heller ikke. Selv med nye opgraderinger af bygningen vil den ikke kunne facilitere vores ændrede behov til arbejdspladsen.

 

Fokus på nye måder at arbejde på og grøn bæredygtighed

Vores organisation gennemgår i øjeblikket en transformation, der omfatter nye måder at arbejde i form af fleksibilitet, agilitet og selvledelse. Det stiller nye krav til den fysiske arbejdsplads, som en traditionel kontorbygning og -indretning ikke understøtter. 

Den nuværende bygning indfrier heller Roches standarder og ambitioner inden for bæredygtighed, der allerede er et stort fokusområde for koncernen både lokalt og globalt, og som vil definere Roche i årene fremover. 

Kombinationen af nye måder at arbejde på og indsatsen inden for bæredygtighed betyder eksempelvis, at langt færre medarbejdere vil møde fysisk på arbejde i dagligdagen.

 

Flytning i sommeren 2022

Derfor har vi solgt domicilet i Hvidovre og flytter i sommeren 2022 til en lejet – og endnu ikke færdigbygget – bygning i Carlsberg Byen. Det er en ny og spændende historie, som vi sammen med vores transformations- og bæredygtighedsindsats glæder os til at fortælle meget mere om i løbet af 2021, og frem til flytningen bliver en realitet.

Flytningen omfatter to af Roches tre danske enheder, Roche Pharmaceuticals A/S og Roche Diagnostics A/S, mens Roche Innovation Center Copenhagen fortsat vil være bosiddende i Forskerparken i Hørsholm nord for København.

 

 

Kontakt os for yderligere information.