Alle har et ansvar

Vi har alle et ansvar for at nedbringe den sociale ulighed i kræft

Hvis vi kunne løfte overlevelsen hos de dårligst stillede kræftpatienter op på samme niveau som for de bedst stillede, kunne en femtedel af kræftrelaterede dødsfald efter fem år fra diagnose være undgået.

 

Sådan lyder én af konklusionerne i Kræftens Bekæmpelses hvidbog Social ulighed i kræft i Danmark fra februar 2019. Den dokumenterer, at ved de fleste kræftformer har patienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene en relativ dårligere overlevelse efter en kræftsygdom, sammenlignet med patienter med længere uddannelse, høj indkomst eller som er samboende. Hvidbogen anslår samtidig, at ’socialt sårbare patienter’ udgør op mod 20 procent af alle patienter.

 

Sociale forskelle i danskernes livsstil, navnlig tobak, er én væsentlig årsag til den sociale ulighed. En anden er tidlig opsporing og udredning af en kræftsygdom. 

 

Det er ligeledes veldokumenteret, at socialt sårbare borgere er mindre tilbøjelige til at kontakte sundhedsvæsenet ved symptomer på kræft. Man kan frygte, at dette problem skærpes under den aktuelle COVID-19 krise. Under den første lockdown marts-maj 2020 fik 33 procent færre danskere stillet diagnosen kræft, sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år over den samme periode. Det svarer til cirka 2800 færre nye diagnoser. Det kan meget vel tænkes, at socialt sårbare er overrepræsenteret i denne gruppe.

 

Også når diagnosen er stillet, og patienten er kommet under behandling, ses der en social ulighed. Trods lige adgang til det danske sundhedsvæsen er der en tendens til sociale forskelle i de behandlinger, patienterne får tilbudt. Det bidrager også til den sociale ulighed i kræftoverlevelsen.

 

Forskere, klinikere, patientforeninger og politikere peger på, at sundhedspersonalet skal være bedre til at møde socialt sårbare patienter. Ved i højere grad at tilrettelægge behandlingen sammen med patienten kan sundhedspersonalet være med til at reducere den sociale ulighed i kræftoverlevelsen. 

 

Men dette initiativ kan ikke stå alene. Der er også brug for reorganisering af sundhedsvæsenet. Systemer skal gentænkes. Beslutningsgange skal genovervejes. Kliniske procedurer skal genbesøges. Der skal afsættes flere ressourcer til at sikre, at alle patienter – uanset social status - altid har hurtig adgang til den bedste diagnostik og behandling. 

 

Vi har alle et ansvar for at nedbringe den sociale ulighed i kræft – og dermed sikre at dansk kræftbehandling kommer op på højeste internationale niveau. 

 

God læselyst!

Richard Wright