Æggestokkræft

æggestokkræft


Hvad er æggestokkræft?

Kræft i æggestokkene er ondartede svulster i den ene eller begge æggestokke i underlivet. Ondartede svulster opstår, når celler i æggestokkene forandrer sig, så de deler sig hurtigere og kan sprede sig. Æggestokkræft kan også være kræft, som er opstået i æggeleder eller bughinde.

Hvem får æggestokkræft?

  • Æggestokkræft rammer omkring 550 kvinder om året i Danmark.
  • Æggestokkræft er den 6. hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.
  • Æggestokkræft forekommer hyppigst blandt danske kvinder i alderen 65-75 år.
  • Antallet af danske kvinder, der har fået stillet diagnosen æggestokkræft, har været faldende gennem de seneste 30-40 år.

Hvorfor får man æggestokkræft?

Årsagen til æggestokkræft er ukendt. Man ved dog at følgende faktorer kan øge risikoen:

  • Stigende alder
  • Ingen eller få graviditeter/fødsler
  • Tidlig menstruation
  • Sen overgangsalder
  • Hormontilskud i overgangsalderen
  • Rygning
  • Overvægt
  • Udsættelse for asbest og ioniserende stråling
  • Endometriose, dvs. at kvinden har væv af samme art i livmoderslimhinden som uden for livmoderen

Ca. 15% af æggestokkræft er arveligt (genetisk) betinget. Det skyldes en genfejl i de såkaldte BRCA-gener. Disposition til kræft i æggestokkene kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie. Kvinder, der har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at æggestokkene i disse tilfælde har haft længere perioder uden ægløsning. Sterilisation med fjernelse af æggelederne og fjernelse af livmoderen kan muligvis nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene.  

Hvad er symptomerne på æggestokkræft?

Der er ingen særlige symptomer på æggestokkræft, og symptomerne er ofte svage og ukarakteristiske. Sygdommen kan derfor udvikle sig, inden man får stillet diagnosen.

Du bør søge læge hvis du oplever symptomer som: 

  • Opspilet mave
  • Uforklarlig vægtstigning eller -tab
  • Hyppig vandladning, blærebetændelse eller problemer med holde på vandet
  • Smerter i maven og/eller ryggen
  • Kvalme
  • Forstoppelse
  • Træthed, utilpashed eller manglende appetit 

Hvordan stiller lægen diagnosen æggestokkræft?

Har den praktiserende læge mistanke om æggestokkræft, bliver du henvist til en gynækologisk undersøgelse. Ved fortsat mistanke om kræft kan denne undersøgelse suppleres med:

  • Ultralydsscanning af livmoder og æggestokkene
  • Blodprøvemåling af tumormarkøren CA-125 (cancerantigen 125) og CEA (carcino embryonalt antigen)

Ved fortsat mistanke om æggestokkræft henvises til et såkaldt pakkeforløb med yderligere undersøgelser af underlivet, bughulen og lungerne. Afhængig af resultaterne af disse undersøgelser tilbydes opfølgende kontrol efter nogle uger eller indstilling til operation. Ved operation stilles diagnose endeligt på baggrund af en undersøgelse af vævsprøve og/eller væske tømt fra bughulen.

Kræft i æggestokkene kan sprede sig til de omgivende organer i underlivet, tyktarmen, bughulen og lungerne. Man får derfor altid foretaget enten en CT-, en PET/CT- eller MR-scanning for at undersøge, om kræften har spredt sig.

Hvordan behandles æggestokkræft?

Kræft i æggestokkene behandles primært med operation. I visse tilfælde kan kvinden behandles med kemoterapi før operationen, med det formål at skrumpe svulsten og lette operationen.

Ved operationen fjernes æggestokke, æggeledere, livmoder og fedtforklæde. Operationens omfang er afhængig af hvordan kræften har spredt sig. Efter operation kan æggestokkræftens type og stadie fastsættes, og en yderligere behandlingsplan bestemmes.

Efter operation kan patienten tilbydes behandling med kemoterapi eller biologisk antistof for at nedsætte risikoen for tilbagefald efter operation, for at fjerne eventuel restsygdom efter operation og for at forlænge livet og forbedre almen tilstanden ved et tilbagefald.

 

Kilder:

www.cancer.dk

www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK