Blærekræft

blærekræft


Hvad er blærekræft?

Blærekræft skyldes forandringer i urinblærens og urinvejenes slimhindeceller. De benævnes ofte samlet som blærekræft. Der findes forskellige former for kræft i blæren:

  • Kræft i urinblæren
  • Kræft i de øvre urinveje, fra nyrebækkenet ned til blæren
  • Kræft i urinrøret

Størstedelen forekommer som kræft i urinblæren og kan inddeles i følgende stadier:

  • Ikke-invasiv blærekræft, hvor kræften ikke har spredt sig dybere end blæreslimhinden
  • Invasiv blærekræft, hvor kræften har bredt sig dybere end blæreslimhinden
  • Muskelinvasiv blærekræft, hvor kræften har spredt sig til muskellaget omkring blæren

Hvem får blærekræft?

  • Blærekræft, rammer omkring 2000 om året i Danmark, heraf er ca. 75% mænd.
  • Blærekræft er den 5. hyppigste kræftform blandt mænd og 9. hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.
  • Blærekræft forekommer hyppigst blandt danske mænd og kvinder over 45 år.
  • Antallet af danske mænd, der har fået stillet diagnosen blærekræft, har været faldende siden 1990, mens antallet af danske kvinder har ligget stabilt i samme periode.

Hvorfor får man blærekræft?

Rygning er den største risikofaktor for at udvikle blærekræft. Risikoen afhænger bl.a. af det antal år, man har røget og antal cigaretter man har røget dagligt.

Risikoen for blærekræft øges ligeledes, hvis man er udsat for visse kemikalier og andre skadelige stoffer ved kontakt eller indånding. Der er en række erhverv, hvor der er øget risiko for at udvikle blærekræft. Listen rummer meget forskellige typer arbejdspladser, og man ved ikke præcist, hvilke stoffer, der medfører den øgede risiko. Risikoen for arvelig betinget blærekræft er forholdsvis lille.

Hvad er symptomerne på blærekræft?

Blod i urinen er det mest almindelig tegn på blærekræft. Andre symptomer omfatter:

  • Hyppig vandladningstrang
  • Smerter ved vandladning
  • Trykken eller lette smerter bag skambenet
  • Tilbagevendende infektioner i urinvejene

Disse symptomer kan dog også skyldes andre sygdomme end blærekræft. 

Hvordan stiller lægen diagnosen blærekræft?

Ved mistanke om blærekræft foretager den praktiserende en nærmere undersøgelse af underlivet. Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse. Desuden tager lægen urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.

Skyldes mistanken synligt blod i urinen eller lignende, vil man få lavet en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og en CT-scanning af nyrerne og urinlederne.

Lægen stiller diagnosen på baggrund af en række undersøgelser for at bestemme placeringen af kræftknuden, og om den har spredt sig i det omkringliggende væv, til lymfeknuderne eller til andre organer. Kræftknuden fjernes ved en operation og analyseres nærmere, så lægen kan foretage en såkaldt stadieinddeling af kræften. Dette for at bestemme hvilken behandling, der forventes at have den bedste effekt.

Hvordan behandles blærekræft?

Blærekræft kan behandles på forskellige måder. Valg af behandling bestemmes af typen af blærekræft, dens stadie og patientens almene helbredstilstand.

Mindre knuder kan fjernes ved en kikkertoperation, eventuelt suppleret med blæreskylning med kemoterapi eller en bakterieopløsning der stimulerer et immunrespons, for at forebygge tilbagefald.

I nogle tilfælde fjernes hele blæren ved operation, og der tilbydes behandling med kemoterapi inden operation. Såfremt en operation ikke er mulig, kan man strålebehandle blærekræften. Ved inoperabel kræft der eventuelt har spredt sig til andre organer, bliver patienten ofte tilbudt kemoterapi eller immunterapi med checkpointhæmmer.

 

Kilder:

www.cancer.dk

www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK