Diffust Storcellet B-celle Lymfom (DLBCL)

Diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) er den mest almindelige type af aggressivt (hurtigtvoksende) non-Hodgkin lymfom (NHL). Det opstår i den type hvide blodlegemer, der kaldes B-celler (eller B-lymfocytter) og kaldes diffust, fordi kræftcellerne er spredt i stedet for at være samlet i knuder, og storcellet på grund af cellernes størrelse.

Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men er mest almindelig hos mennesker over 50 år, og risikoen stiger med alderen. Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.

Man kender ikke den præcise årsag til, at man får DLBCL. Der findes flere risikofaktorer. De kan bl.a. omfatte genetiske mutationer, svækket immunforsvar, kroniske infektioner og visse autoimmune sygdomme.

Symptomerne er ofte uspecifikke. Der ses ofte hævelser af lymfeknuder, oftest på halsen, i armhulerne eller lysken. Hævede lymfeknuder ikke nødvendigvis er et tegn på lymfekræft.

Hyppige symptomer ved DLBCL er træthed, uforklarligt vægttab, kraftig nattesved og gentagne feber-episoder uden naturlig forklaring. Dette kaldes også B-symptomer.

Diagnosen stilles primært ved en biopsi (vævsprøve) fra den hævede lymfeknude. Supplerende undersøgelser som PET-CT-scanning og knoglemarvsundersøgelse bruges til at vurdere sygdommens udbredelse (stadieinddeling).

DLBCL er et aggressivt lymfom, hvilket betyder, at det udvikler sig hurtigt. Sygdommen kan i de fleste tilfælde helbredes. Men uden behandling er sygdommen dødelig. Prognosen afhænger bl.a. af hvor udbredt sygdommen er, hvilken type det er, samt hvilket behandling den enkelte patient kan tåle.

Behandlingen er typisk kemoterapi i kombination med et antistof. I visse tilfælde kan strålebehandling bruges. Hvis sygdommen vender tilbage (recidiv), kan man i Danmark vælge at behandle med en mere intensiv kemoterapi, eventuelt efterfulgt af stamcelletransplantation, eller behandle med CAR-T.