PressePressemeddelelser & nyheder

Nyhed: World MS Day: At adskille fakta fra fiktion og holde kontakten til sit netværk

30. maj fejrer vi World MS Day. Sammen hver for sig. Vores viden udvikler sig hver eneste dag, idet ny information bliver indsamlet omkring COVID-19 og dens indvirkning på neurologiske sygdomme som MS. Men hvordan adskiller du fakta fra fiktion? Her finder du tips til hvordan du bedst navigerer rundt i information omkring sundhed og bevarer kontakten til dit netværk – ikke bare kontakten til familie og venner, men også til sundhedsvæsenet og ikke mindst til troværdige og relevante informationskilder, mens vi sammen går nye tider i møde.

Vi har set en betydelig ændring i måden, hvorpå mange af os kommunikerer med hinanden i hverdagen. Mennesker over hele verden vender sig lige nu mod teknologi og sociale medier. Samtidig er verdensbilledet i konstant forandring – med sundhedsmyndighederne, der dagligt deler ny viden. Dette har resulteret i, at flere mennesker deler deres holdninger online, og som følge heraf sløres grænsen mellem fakta og fiktion, og dermed også delingen af fake news.

Mens vi fortsætter med at forsøge at forstå pandemiens indvirkning på millioner af menneskers helbred over hele verden – inklusive de mere end 2,3 millioner mennesker, der lever med multipel sclerose (MS) – er det afgørende at huske på, at vi ikke lever i en verden, hvor alle fakta er sikre. Ligeledes er det vigtigt at huske, at alles situation ikke er den samme, og at dét, man læser online, ikke nødvendigvis er relevant for alle.

Mens eksperter fortsætter med at indsamle information og opbygge deres forståelse af virussen – herunder dens indvirkning på kroniske sygdomme som fx MS – er det afgørende at vide, hvad man skal kigge efter for at sikre, at kilderne er troværdige, når man navigerer rundt i den enorme mængde information, der deles online.

  • Først og fremmest skal du sikre dig, at dét, du læser online, er publiceret af en troværdig kilde med ekspertise på området.

  • Ofte vil denne type information kunne findes i faglige tidsskrifter, der indeholder data fra valide studier.

  • I mange tilfælde vil nyere artikler i disse tidsskrifter henvise direkte til den originale kilde, som de refererer til, i løbet af artiklen eller afslutningsvis – hvilket hjælper med at validere informationen.

  • En almindelig trend inden for deling af fake news er at lade forældet information og utroværdige kilder fremstå rettidige og relevante – så derfor er det afgørende at dobbelttjekke fakta, når du læser historier online.

  • Hvis en person henviser til en artikel eller anden ressource på et social medie, skal du klikke dig frem til den kilde, som der linkes til. Ofte vil folk re-poste eller dele information online udelukkende ud fra kildens overskrift – og altså ikke være opmærksom på, at artiklen eller studiet er forældet eller slet ikke har et link til den henviste kilde.

  • Det er derfor afgørende, at du selv gør dit forarbejde for at sikre, at dét, du læser eller svarer på, er rettidigt, troværdigt og relevant.  

  • Information udvikler sig fra dag til dag, idet ny viden, om hvordan vi skal forholde os til pandemien, indsamles.

  • I takt med at mere information gøres tilgængeligt, bliver ny viden anvendt til at udforme nye retningslinjer og anbefalinger for håndtering og behandling af sygdomme – inklusiv MS.

  • Det er derfor vigtigt at huske på, at vi er midt i en afgørende periode, hvor eksperter fortsat opbygger evidensbaseret dokumentation for den bedste pleje og behandling. Så vær bevidst om at kontakte din behandlende læge, hvis du har nogle bekymringer om dit eget helbred.

 På Scleroseforeningens hjemmeside kan du også finde opdateret information om hvordan du som MS patient skal forholde dig til covid-19.

Det kan være en meget svær tid for mennesker med MS. Måske er du én af de mange, der bliver hjemme og har mindre social kontakt end normalt. Heldigvis er der flere måder, hvorpå du kan hjælpe dig selv med at holde kontakten til din omgangskreds. Alt imens du selvfølgelig stadig passer på dig selv og dit helbred.

  • Om det er én fra dit MS netværk, et familiemedlem eller en ven er ligegyldigt; buddy up med én som du kan stole på og kan nyde en snak med – på afstand.

  • Planlæg jævnlige aftaler med vedkommende, hvor du tjekker ind til en snak – så du har et opkald eller et video-opkald at se frem til.

  • Afhængig af dit sygdomsforløb kan det muligvis være svært at udføre almindelige afslapningsteknikker eller rutiner.

  • Men at planlægge sin dag præcis som det bedst passer én selv, at spise sundt samt få masser af søvn er faktisk også en måde at slappe af på.

  • Sæt lidt tid af i løbet af dagen til at tage en dyb indånding og reflektere over din uge. 

  • Måske virker det indlysende, men det er vigtigt at blive mindet om, at det altså er helt ok at tage en pause for sig selv – særligt i disse usikre tider.

 Scleroseforeningens ”Det Mentale Univers” er en podcast, der går i dybden og undersøger psykologiske temaer, senest to episoder, som handler specifikt om de udfordringer der kan være i en tid som denne, hvor corona virus vender op og ned på vores hverdag.

  • Husk, at du altid kan kontakte din læge eller sygeplejerske, hvis du har nogen bekymringer om dit helbred eller den nuværende sundhedskrise.

  • Mange sundhedsprofessionelle foretager nu telefon- eller videokonsultationer for at imødekomme patienter, som ikke er i stand til at møde op fysisk i klinikken.

  • Kontakt din egen læge for at finde ud af, hvordan de håndterer den nuværende situation.

 Hver dag kommer ny viden frem i lyset, som skal hjælpe sundsmyndighederne med at få det fulde overblik over den aktuelle pandemi, hvad den betyder for mennesker, der lever med sygdomme som MS, samt hvordan den skal håndteres og behandles. 

Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy