Når en patient venter på, at et klinisk studie starter, er tiden afgørende.

Meningsfuld hastighed hos Roche handler om at forene hurtig opstart med høj kvalitet, stærk etik og patientsikkerhed. Det kræver et tæt og effektivt samarbejde mellem myndigheder, hospitaler og virksomheder, så nye behandlingsmuligheder hurtigere kan nå de patienter, der venter. Det gælder særligt de patienter, hvor et klinisk forsøg kan være den eneste mulighed.

Tallene giver grund til eftertanke. Fra 2013 til 2023 er Europas globale andel af industrisponsorerede kliniske forsøg faldet med 50 procent. Samtidig bevæger den kliniske forskning sig i en global konkurrence, hvor medicinalvirksomheder vælger lande til at drive forsøg i ud fra blandt andet hastighed, patientvolumen og adgangen til patienterne.

Danmark og Europa taber allerede terræn i kampen om kliniske forsøg – og gøres der ikke noget, risikerer vi fortsat, at studierne allerede er i gang i USA eller Kina, før danske patienter får mulighed for at deltage. Det har betydning for patienterne, men også for hospitalernes forskningsmiljøer og for Danmarks attraktivitet som samarbejdspartner i internationale kliniske studier.

“Der er ventetider i det europæiske system, og ventetid er spildtid. Hvis nye lægemidler skal ud til patienterne, skal vi se på hvert forsinket trin som noget, der koster. Ikke nødvendigvis i kroner og øre, men i tid, menneskeliv og livskvalitet,” fortæller Kristoffer Rhorberg, overlæge og leder af fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Danmark kan ikke konkurrere med USA og Kina på befolkningsstørrelse eller patientvolumen. Men det er heller ikke der, de danske styrkepositioner ligger. Danmark kan konkurrere på et tillidsfuldt samfund, stærke hospitaler, dygtige myndigheder og gode muligheder for at inkludere patienter i kliniske studier, da villigheden og tilliden blandt patienterne er høj.

Det gælder ikke mindst i fase 1-forsøg, hvor hurtig opstart og høj kvalitet er afgørende. Før EU’s Clinical Trial Regulation (CTR) havde Danmark godkendelsestider for fase 1-studier på under 30 dage. Da forordningen blev indført, steg ventetiden til over 100 dage, og Europa blev mindre attraktivt som samarbejdspartner i fase 1-forsøg. Med fast track har Danmark igen vist, at det er muligt at skabe mere smidige processer, som virksomhederne er interesserede i.

Roche og Rigshospitalet fase 1-enhed har samarbejdet om kliniske studier i omkring 15 år. Erfaringen fra samarbejdet viser, at hastighed ikke skabes af ét enkelt greb, men af tidlig forberedelse, tæt dialog og en fælles forståelse af, hvad der skal være på plads, før et studie kan gå i gang.

Budgetter, lokale processer og patientrekruttering skal tænkes ind tidligt, så studier ikke går i stå mellem hvert trin. Samtidig skal det være muligt for hospitalerne at gribe de studier, der kommer, uden at klinisk forskning drukner i den daglige drift.

Ifølge Dorte Klokker, Country Head Clinical Operations (PDG) hos Roche i Danmark, er der særligt nogle enkle steder, hvor der kan sættes ind:

“Det, vi kan gøre lokalt i Danmark, er at sikre, at vi har forberedt alt imens vi venter på godkendelse. Det vil sige, at budgetterne er klar, og patienterne er linet op, hvis det kan lade sig gøre, så vi kan gå i gang og konkurrere med alle de andre lande, der også er med i studierne,” fortæller hun.

At sikre, at processerne er på plads, er essentielt – for i klinisk forskning er tid ikke kun et spørgsmål om netop dette. Tid kan være afgørende for, om patienter får adgang til nye behandlingsmuligheder i tide.

M-DK-00001918/v 1.0/14. september 2026