Tre måneder efter behandlingsstart får patienterne mulighed for at udfylde et nyt livskvalitetsspørgeskema, som kan sammenlignes med baseline-besvarelserne. Patienterne indrapporterer PRO-data, så længe de er i gang med behandlingen.
At tale om patienten som medspiller i egen kræftbehandling kan synes som en fortærsket kliché. Ikke desto mindre har Patient-Reported Outcome (PRO) vundet stigende indpas i kliniske studier indenfor onkologien i de senere år. Således ser klinikerne ikke alene på traditionelle effektmål såsom time to progression eller overall survival, men iagttager også patienternes subjektive oplevelse af egen behandling tæt ved hjælp af PRO-data. For at få en systematisk indsamlet viden om patientoplevelsen, er der imidlertid behov for at indsamle Real World PRO-data. Her kommer C-MOT-studiet (Copenhagen Master Observatory Trial) ind i billedet, fortæller læge Andreas Bjerrum, der til dagligt arbejder på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.
- Det gælder om at finde en balance i behandlingen, så patienterne lever længe - og at de lever godt i den tid, de lever. C-MOT indsamler helt unikke prospektive Real World PRO-data, der giver os patienternes perspektiv på, hvordan behandlingen påvirker deres livskvalitet og hverdag, forklarer Andreas Bjerrum.
Det er der behov for. For kvantitative data om, hvor længe patienten levede, hvor mange gange de skiftede behandling, eller hvor mange gange der var behov for dosisjustering, får meget større værdi, hvis de sammenholdes med viden om, hvor godt patienten tåler behandlingen, understreger han.
- I virkeligheden vil vi jo gerne vide, hvordan patienterne egentlig har det under behandlingen. Oplever de for meget kvalme, ligger de og sover hele dagen, kan de pludselig ikke gå tur med hunden længere? For så har vi ikke gjort dem en tjeneste, siger Andreas Bjerrum og understreger, at den succesfulde kræftbehandling både handler om at indfri kliniske målsætninger om helbredelse eller sygdomskontrol og at sikre, at patienten har en så god livskvalitet som muligt.
Patienten kan give ny viden, siger Andreas Bjerrum.
Og så er vi fremme ved ét af de helt centrale mål med C-MOT. Studiet udmærker sig således ved, at det både prospektivt indsamler Real World PRO-data og kliniske data og gennemfører en helgenomsekventering på alle 2400 patienter med henholdsvis metastatisk brystkræft og ubehandlet lungekræft, der indgår i studiet. Ved at kombinere PRO-data, kliniske data og genomiske data kan der genereres hypoteser, som så efterfølgende kan afprøves. For eksempel om specifikke mutationer i genomet har indflydelse på, hvor godt en given behandling virker og tolereres. Ved at tilvejebringe den viden kan C-MOT bidrage til, at behandlingen i endnu højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient, fortæller Andreas Bjerrum.
På den lange bane er visionen derfor også, at C-MOT-studiet kan bredes ud, så der laves genomiske analyser og indsamles Real World PRO-data på alle patienter, der starter på en kræftbehandling. Det vil give en unik indsigt i blandt andet sygdomsforløb ved forskellige mutationer, behandlingseffekt af givne behandlinger til forskellige patientgrupper og risiko for bivirkninger og senfølger for den enkelte patient. Andreas Bjerrum ser også spændende forskningsperspektiver i at koble PRO-data fra C-MOT-studiet med patientens egne data fra wearables, der måler antal skridt, søvnmønstre osv. - og også landsdækkende registre med data om f.eks. socioøkonomi og uddannelse på patienten.
- Vi vil gerne bruge de data, vi indsamler. Når vi er så gode til at indsamle data, som vi er i Danmark, er det jo ærgerligt, at vi ikke har bedre mulighed for at bruge alt det data, vi indsamler. Mit udgangspunkt er derfor: Jo mere data jo bedre. Hvis vi begynder at koble data, får vi nogle kæmpestore datasæt, og så er der behov for machine learning og folk, som har erfaring med at se mønstre i Big Data. Den slags eksperter er med i OSCAR projektet. Jeg synes allerede, at C-MOT er ultra-spændende, og hvis vi lægger alle de andre lag data oven i, så kan det være, at der åbner sig helt nye muligheder, siger han.
Også på den korte bane kan C-MOT-studiet bibringe ny brugbar viden. Udover at generere observationelle data vil studiet også give værdifuld erfaring med PRO-data-værktøjerne. Andreas Bjerrum håber da også, at den prospektive indsamling af PRO-data kan forberede dialogen med patienterne.
- Vi får viden om, hvorvidt vi kan bruge PRO-data til at tilrettelægge behandlingen og på forhånd at udvælge de patienter, der vil have gavn af de forskellige behandlinger eller skifte til en ny behandling på grund af bivirkninger. Og så gør vi os nogle erfaringer med at benytte PRO-værktøjerne på afdelingen, så det forhåbentligt kan blive værktøjer, vi rutinemæssigt bruger – ikke kun i forskningsøjemed, men også i den daglige drift, siger Andreas Bjerrum og tilføjer:
- Vi får måske nogle mere ærlige og komplette svar, når patienterne i ro og mag kan sidde hjemme og indberette, hvordan det går. Og når de kommer ind til mig i ambulatoriet, ved jeg allerede, hvordan de har haft det siden sidste behandlingsserie og hvilke ting, jeg skal fokusere på i samtalen.
Der anvendes standardiserede spørgeskemaer om henholdsvis den patientoplevede livskvalitet og bivirkninger, samt hvor godt patienten håndterer dagligdagsfunktioner.
Ved det første møde indsamles baseline PRO-data ved en sygeplejerskesamtale. Senere, når patienten er klar til det, får patienten mulighed for selv at udfylde elektronisk spørgeskema på computer, telefon eller iPad.
Patienterne får løbende en notifikation, når der bliver lukket op for spørgeskemaer, som de skal besvare i relation til deres behandling og deres hverdagsfunktionsniveau.
Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.