Multipel sclerose (MS) er en autoimmun og kronisk sygdom, der ved at nedbryde dele af nervecellerne i hjernen og rygmarven samt synsnerverne påvirker centralnervesystemets evne til at kommunikere med andre dele af kroppen.

Multipel sclerose udvikler sig forskelligt, og man skelner mellem tre former for MS:

• Attakvis multipel sclerose (RMS)

• Primær progressiv multipel sclerose (PPMS)

• Sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS)

De tre former kan vise sig forskelligt hos den enkelte, men er alligevel kendetegnet ved nogle særlige mønstre i sygdomsforløbet.

Det er centralnervesystemet, der styrer alle kroppens funktioner. Hjernen og rygmarven, der begge er en del af centralnervesystemet, består af nerveceller, som også kaldes neuroner. For at kommunikere med resten af kroppen udsender neuronerne elektriske signaler. Denne kommunikation er mulig, fordi neuronerne er omgivet af et beskyttende stof, der kaldes myelin.

Hos mennesker med multipel sclerose bevæger en særlig gruppe af immunceller sig ind i centralnervesystemet, hvor de ikke normalt hører til. Dette forårsager en betændelseslignende tilstand i centralnervesystemet, som beskadiger myelinen og derved påvirker kommunikationen.

• På verdensplan er ca. 2,8 millioner mennesker ramt af MS

• I Danmark lever knap 18.000 mennesker med MS og af disse er 2/3 kvinder

• MS bliver almindeligvis konstateret hos personer i alderen 20 til 40 år

Man ved stadig ikke med sikkerhed, hvorfor nogle udvikler multipel sclerose. Sygdommen karakteriseres ikke som arvelig, men der er observeret tilfælde, hvor multipel sclerose optræder hos flere medlemmer i samme familie.

Man mener derfor i dag, at sygdommen opstår på baggrund af en uheldig kombination mellem arvelige og miljømæssige faktorer. Dvs., at selvom sygdommen ikke er arvelig i klassisk forstand, spiller generne stadig en rolle ift. udviklingen af multipel sclerose.

Mennesker med multipel sclerose kan opleve mange forskellige symptomer, men de mest almindelige tegn på MS er:

• Træthed/fatigue

• Usikker balance

• Nedsat kraft i arme og ben

• Føleforstyrrelser

• Synsforstyrrelser

• Vandladningsforstyrrelser

Der findes ikke en enkelt undersøgelse, der alene kan be– eller afkræfte, om du har multipel sclerose. MS lægerne (neurologer) må i stedet anvende en række forskellige undersøgelser og tests til at stille diagnosen, fx en MR-scanning, der giver et nærbillede af, hvad der sker i hjernen.

• Din læge kan stille diagnosen RMS, når der konstateres skader i centralnervesystemet på to forskellige steder på to forskellige tidspunkter.

• Din læge kan stille diagnosen PPMS, hvis du i mindst ét år har haft udvikling af din sygdom uden symptomfrie perioder og i samme periode har haft mindst to nye påvirkede områder i hjernen og/eller rygmarven.

• Mange mennesker med attakvis multipel sclerose vil efter en årrække opleve, at deres generelle tilstand og symptomer ændrer karakter. Det kan være et tegn på, at de går fra at have attakvis multipel sclerose (RMS) til at have sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS).

Multipel sclerose og sygdommens tilhørende symptomer kan i mange tilfælde dæmpes med medicin. Der findes flere godkendte behandlinger mod multipel sclerose, og din læge kan fortælle dig mere om hvilken behandling, der er rigtig for dig.

Der findes tre behandlingsformer for MS:

• Sygdomsmodificerende behandling (bremser sygdommens udvikling)

• Attakbehandling (afkorter varigheden af attakker) 

• Medicinsk symptombehandling (afhjælper sygdommens symptomer og følgevirkninger)

Kilder:

M-DK-00000656/Januar 2023