skip to content

Om os

Hos Roche bestræber vi os altid på at skabe en mangfoldig og god arbejdsplads. Her på siden kan du læse om vores høje medarbejdertilfredshed og fokus på diversitet.

Høj medarbejdertilfredshed

Vores medarbejdertilfreds er steget over de seneste år og er nu over 80 % på tværs af alle vores danske divisioner. Vi arbejder konstant på at gøre vores arbejdsplads endnu bedre ved at udvikle vores arbejdsrutiner samt sikre større fleksibilitet for medarbejderne. 15 år i træk har vi været i top-5 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser.

Diversitet på arbejdspladsen

Hos Roche bestræber vi os altid på at skabe en god og mangfoldig arbejdsplads. Vi sætter pris på folks forskellighed på tværs af alder, køn, fysisk funktionsniveau, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering, kultur samt arbejdsstil og tankesæt. 60 % af vores ansatte og 48 % af vores ledere er kvinder. Vores medarbejdergruppe inkluderer mange nationaliteter og akademiske baggrunde såsom farmaceuter, advokater, økonomer, kommunikationseksperter og mange flere.

Vores kontor

Vores kontor er centralt beliggende i Carlsberg Byen i nye, lyse lokaler, der danner rammerne for vores daglige gang. Tæt på S-tog, metro og et dynamisk byliv er vi let tilgængelige for alle og omgivet af hyggelige caféer og grønne områder.

Indenfor har vi skabt et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, der understøtter både koncentration og dynamisk samarbejde. Kontoret er designet med åbne kontorzoner til vidensdeling og teamarbejde med både uformelle og formelle mødesteder, hvor fokus er i højsædet.

M-DK-00001651/v 1.0/19. december 2025