PressePressemeddelelser & nyheder

Pressemeddelelse: Avedøre Holme Holder på Brysterne – og topper indsamlingen til Støt Brysterne

Virksomheder på Avedøre Holme støtter kampen mod brystræft – og samler penge ind til Støt Brysterne-kampagnen. Fredag 26. oktober er der en ’walk ’n’ talk’, hvor medarbejderne viser støtte til kampen mod brystkræft ved at donere en time af deres tid.

Oktober er international brystkræftmåned, hvor alle kræfter sættes ind i kampen mod brystkræft. Også på Avedøre Holme, hvor en kreds af virksomheder er gået sammen om indsamlingseventen Avedøre Holme Holder på Brysterne. Formålet er at skabe øget opmærksomhed om brystkræft og at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne.

Der er brug for mange penge, hvis kampen mod brystkræft skal vindes. Avedøre Holme Holder på Brysterne har derfor sat sig et ambitiøst mål; nemlig at indsamle kr. 100.000, der går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne. I oktober måned har virksomhederne på Avedøre Holme haft besøg af ”De lyserøde bude” med en opfordring til at donere kr. 5.000, som går ubeskåret til Støt Brysterne.

Der har været en overvældende interesse blandt virksomhederne. I skrivende stund er der indsamlet kr. 90.240! Dermed kan Avedøre Holme Holder på Brysterne bryste sig af at ligge som nummer ét på Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-indsamling.

Fredag 26. oktober kulminerer Avedøre Holme Holder på Brysterne med Pink Friday eventen. På denne dag er det medarbejdernes tur til at vise deres støtte til kampen mod brystkræft ved at donere en time af deres tid på den gode sag. Konkret ved at deltage i en ’walk ’n’ talk’ på 3 eller 5 km på Avedøre Holme. Turen starter og slutter hos Roche A/S, Industriholmen 59, hvor der bydes på en lækker grillpølse – og tid til netværk mellem virksomhederne.

"Der har været en helt overvældende opbakning til Pink Friday. Mere end 100 medarbejdere deltager i en ’walk ’n’ talk’ for at vise deres støtte til kampen mod brystkræft. Den opbakning vidner om, at brystkræft er en sygdom, som vi alle har tæt inde i på livet som patient, pårørende, ven eller kollega," siger Morten Wiberg, kommunikationschef i Roche A/S, der er én af initiativtagerne til Avedøre Holme Holder på Brysterne.

Avedøre Holme Holder på Brysterne er en indsamlingsevent, der har til formål:

  • at skabe øget opmærksomhed om brystkræft

  • at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses ”Støt Brysterne” kampagne

  • at styrke netværket mellem virksomhederne på Avedøre Holme

Avedøre Holme Holder på Brysterne har i skrivende stund indsamlet kr. 90.240, som går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses ”Støt Brysterne”. Dermed kan Avedøre Holme Holder på Brysterne bryste sig af at ligge som nummer ét på Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-indsamling.

Fire virksomheder, All Graphic, KLS PurePrint, Scandiwear og Roche, der alle har til huse på Avedøre Holme, har taget initiativ til kampagnen.

  • Hvert år får ca 4.700 personer i Danmark diagnosen brystkræft.

  • Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år – og er mest almindeligt hos kvinder over 60 år.

  • Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år.

  • Antallet af personer, der dør af sygdommen, har været faldende gennem de seneste 10-15 år.

  • Overlevelsen efter diagnosen brystkræft er gennem de seneste 15-20 år forbedret.

For yderligere information:

Kommunikationschef, Roche a/s
Mobil: 
E-mail: 

Kilde

  • Kræftens Bekæmpelse

Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy