PressePressemeddelelser & nyheder

Pressemeddelelse: Pårørende i ny undersøgelse: Sundhedsvæsenet er ikke gearet til flere mennesker med demens

Det er for svært at få en demensdiagnose – især hvis man ikke har stærke pårørende, lyder det fra de pårørende selv i ny undersøgelse. En kreds af virksomheder og organisationer kalder på ny politisk opmærksomhed på den dødelige sygdom, hvis vi skal håndtere en fremtid, hvor der bliver mange flere med demens.

Det estimeres, at ca. 87.000 danskere har demens i dag. Men ifølge Alzheimerforeningen forventes det, at antallet af personer over 60 år med demens i 2040 vil være steget til 125-150.000.

Det er en dramatisk prognose. Ikke mindst fordi det allerede halter med udredningen og behandlingen af demens i dag – og der kræves for meget af de pårørende. Det siger pårørende til mennesker med demens i en ny undersøgelse. 

70 procent af de pårørende mener, at det uden stærke pårørende er svært for personer med symptomer at få stillet en diagnose.

Mere end hver fjerde (28 procent) pårørende mener også, at det er svært at blive henvist til speciallæge. Lige så mange (29 procent) mener, at det er vanskeligt at få stillet en demensdiagnose. Og 40 procent af pårørende er faktisk stadig i tvivl om, hvad den præcise demensdiagnose er. Det er meget ærgerlige tal, lyder det fra Ældre Sagen. 

”Tidlig opsporing og en specifik diagnose er afgørende for, at vi kan tilbyde mennesker med demens og deres pårørende den individuelle støtte og behandling, de har brug for. Hos nogle mennesker og ved nogle demenssygdomme kan symptomer lindres eller mindskes med medicin eller gennem socialt samvær, kost og motion. Samtidig er diagnosen også vigtig i støtten af de pårørende, som vi ved ofte er under et kæmpe pres, når det kommer til demens,” siger Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen.

I 2016 blev den daværende VKLA-regering og et flertal i Folketinget enige om en national demenshandlingsplan med det langsigtede mål at give demensindsatsen et markant løft frem mod 2025.

Men det går ikke godt nok, hvis man spørger de pårørende. De pårørende efterspørger i højere grad tidlig diagnosticering og mere fokus på forebyggelse og behandling. Det bakker en kreds af organisationer og virksomheder op om – for det er afgørende, hvis hverdagen for mennesker med demens og deres pårørende skal fungere. De har et opråb til politikerne: Selvom den nuværende plan har mange gode initiativer, så ser vi ind i en fremtid, som planen ikke kan rumme:

”Vi mener, at tiden er løbet fra den nuværende politiske handlingsplan, for den kan slet ikke følge med udviklingen af demenssygdommene. Hvis vi skal rumme alle de mange mennesker med demens i fremtiden, så skal vi altså handle på det nu og finde en måde at tilrettelægge sundhedsvæsenet på, så vi både sikrer en tidligere og mere præcis diagnosticering. Og så skal vi sikre bedre hjælp til alle dele af hverdagen ikke kun til den enkelte med demens, men hjælp til hele familien. Det haster,” siger Nis Peter Nissen, adm. direktør i Alzheimerforeningen.

Kredsen af virksomheder og organisationer afholdt den 11. oktober national demenskonference på Christiansborg om, hvordan vi kan styrke demensområdet på en række områder og imødekomme det stigende antal mennesker med demens – bl.a. gennem fokus på udredning, tidlig opsporing i sundhedsvæsenet og hverdagslivet med demens.


For mere information: Kommunikationschef Poul Riese, Roche a/s, tlf. 3142 1485.

En række organisationer og virksomheder er gået sammen med et fælles ønske om at aktualisere demensdagsordenen for at håndtere fremtiden med langt flere mennesker med demens og flere pårørende.

  • Alzheimerforeningen

  • Biogen

  • FOA

  • Pårørende i Danmark

  • Roche

  • Ældre Sagen

Kommunikationsbureauet Advice har for Roche foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til personer med demens.

  • 416 pårørende har deltaget i undersøgelsen.

  • Blandt de respondenter, der har deltaget, har 56% af dem stadig deres pårørende med demens. Resten af respondenterne er tidligere pårørende til en person med demens.

  • Respondenterne har en bred fordeling på tværs af landets kommuner - med respondenter i stort set alle danske kommuner.

  • Respondenterne har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

  • Stikprøven vurderes at være rimelig repræsentativ for de danske borgere, der er pårørende til personer med demens.


  • Pårørende går længe med en mistanke om demens, før de kontakter lægen:
    27 procent af de pårørende svarer, at de gik med mistanke om demens i mere end et år, før de kontaktede en læge.

  • Det er vanskeligt at blive henvist til speciallæge:
    28% af de pårørende mener, at det var svært at få en konsultation med de rette mennesker i sundhedsvæsenet, da de først havde en mistanke om demens.

  • Uden stærke pårørende er det svært at stille en diagnose:
    70% af de pårørende mener, at det uden henvendelser fra opmærksomme pårørende, er svært for personer med symptomer at få stillet en demensdiagnose.

  • Stadig tvivl om, hvad demensdiagnosen er:
    40% af de pårørende er helt enige eller enige i, at de fortsat er i tvivl om, hvad den præcise diagnose er/var.

  • Mange har ikke kontakt til speciallæge:
    50% af de pårørende beretter, at personen med demens har været til fysisk møde med en specialist minimum én gang om året. 45% af de pårørende siger, at personen med demens aldrig har haft et møde med en specialist.

  • Pårørendes fysiske og mentale helbred er påvirket af deres rolle som pårørende til mennesker med demens:
    46 % siger, at deres generelle trivsel er/var negativt påvirket af deres rolle som pårørende. 45 % siger, at deres mentale helbred er/var negativt påvirket af deres rolle som pårørende. 27 % siger, at deres fysiske helbred er/var negativt påvirket af deres rolle som pårørende.  

  • Pårørende oplever ikke nok støtte fra kommunen:
    Kun 31% af de pårørende er helt enige eller enige i, at kommunen var/er god til at støtte og samarbejde med pårørende til mennesker med demens.

I 2016 blev den daværende VKLA-regering og et flertal i Folketinget enige om en national demenshandlingsplan med det langsigtede mål at give demensindsatsen et markant løft frem mod 2025. Overordnet er der tre nationale mål med den nuværende demenshandlingsplan:

  1. Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner

  2. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose

  3. En forbedret pleje-og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025

Læs mere om den nationale handlingsplan på: 

Læs mere om demens på


Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy