PressePressemeddelelser & nyheder

Pressemeddelelse: Sclerosepodcast gør dig klogere på livet som patient og pårørende

Har du, eller en du kender, sclerose, så er Sclerosepodcast måske noget for dig. I fem afsnit bliver du taget med på en rejse lige fra de første tanker, når sygdommen rammer til dagligdagen med sclerose og om at møde livets store kærlighed gennem sygdommen.

”Podcasten indeholder fortællinger om humor og de små succeser i min hverdag, som nemt kan blive bagatelliseret af "raske" personer. Disse budskaber er for mig, noget af det vigtigste at få fortalt til omverdenen, fordi jeg mener, at de er med til at skabe en større forståelse for min og andres hverdag,” fortæller Stine Mathiasen, som du møder i podcasten.

Ud over Stine, møder du en række mennesker med sclerose, som er ligeså forskellige som sclerose kan være, men som alligevel alle sammen lever med nogle af de samme udfordringer. Undervejs forklarer overlæge og neurolog Michael Broksgaard, hvad der sker, når man har sclerose. Desuden byder podcasten også på et indblik i Scleroseforeningens arbejde.

Sclerosepodcast er udgivet af Roche og produceret af ’Khag – Sund præcis kommunikation’.

Du finder sclerose podcast  eller via Spotify og Apple Podcasts.

For mere information, kontakt venligst:

Kommunikationschef, Roche
Mobil: 
E-mail: 

Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy