Immunologiske sygdomme
Roche arbejder med de immunologiske sygdomme med et særligt fokus på autoimmunne sygdomme.
:quality(90)/)
Vores immunsystem har til opgave at beskytte os mod blandt andet infektioner med virus og bakterier. En vigtig opgave for immunsystemet er at skelne mellem kroppens egne celler og fremmede organismer, som kan føre til sygdomme.
Autoimmune sygdomme er en kompleks gruppe af kroniske tilstande, der opstår, når kroppens eget immunsystem fejlagtigt begynder at angribe kroppens egne sunde celler, væv og organer.
Ved autoimmune sygdomme mister immunsystemet evnen til at skelne mellem fremmede mikroorganismer og kroppens egne celler.
Hvad sker der i kroppen?
Vores immunsystem spiller en væsentlig rolle ved at beskytte os mod mikroorganismer som bakterier og virus. Dette er en vigtig opgave, som beskytter os mod sygdom. Immunsystemet har desuden en hukommelse, som sikrer hurtig og effektiv respons, hvis vi bliver ramt af en bakterie eller virus, som kroppen har bekæmpet før.
Ved autoimmune sygdomme sker der en alvorlig fejl:
Tolerance Svigter: Kroppen mister evnen til at tolerere egne celler og væv.
Autoantistoffer: Immunsystemet, som normalt danner antistoffer mod indtrængende mikroorganismer, begynder i stedet at danne antistoffer rettet mod kroppen. Disse antistoffer kaldes autoantistoffer.
Autoimmune sygdomme kan påvirke hele kroppen eller være rettet mod et specifikt organ.
Symptomer og udbredelse
Der findes mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme, som hver især har sine egne specifikke symptomer og karakteristika.
Almindelige sygdomme omfatter:
Type 1-diabetes
Leddegigt (rheumatoid arthritis)
Psoriasis
Multipel sklerose
Chrons sygdom
Typiske generelle symptomer: Selvom symptomerne varierer, oplever mange patienter følgende generelle symptomer:
Træthed, som man ikke kan sove fra (fatigue)
Smerter i muskler og led
Udslæt
Kvalme
Hovedpine og svimmelhed
Autoimmune sygdomme ses hos 3-5% af befolkningen og kan ramme både unge og voksne.
Årsager og risikofaktorer
De præcise årsager til udvikling af autoimmune sygdomme er stadig uklare. Forskere mener dog, at både genetiske og miljømæssige årsager spiller en rolle:
Genetik: En vis arvelig disposition spiller ind, hvilket betyder, at risikoen er højere, hvis nære familiemedlemmer har en autoimmun sygdom.
Miljø: Faktorer som infektioner, kost, rygning og stress kan potentielt udløse sygdommen hos genetisk disponerede individer.
Hvem får autoimmune sygdomme?
For de fleste autoimmune sygdomme ses det, at de hyppigere rammer kvinder end mænd.
Behandling og prognose
Autoimmune sygdomme er kroniske livslange sygdomme og kan desværre ikke helbredes.
Behandlingen har til formål at lindre symptomerne, nedsætte inflammationen og stoppe angrebet på kroppens celler. Behandlingsmetoden afhænger af den enkelte sygdom, men der er ofte behov for at dæmpe immunsystemet, blandt andet ved hjælp af medicin som binyrebarkhormon eller andre immundæmpende midler.
Roche forsker i og udviklinger behandlinger til blandt andet følgende immunologiske sygdomme:
Flere fokusområder
Se alle fokusområderM-DK-00001644/v 1.0/19. december 2025
:quality(90)/)
:quality(90)/)
:quality(90)/)

:quality(90)/)