Leddegigt

Leddegigt eller reumatoid artrit, som sygdommen hedder i fagsprog, er en såkaldt autoimmun sygdom. Når du har leddegigt, er der sket en fejl i dit immunforsvar, som får systemet til at tro, at det skal angribe og ødelægge ellers sunde celler i dine led. Det giver betændelse (inflammation) i leddene og deraf ledsmerter og -hævelse.

Leddegigt er en kronisk sygdom. Det betyder, at du skal leve med sygdommen resten af dit liv – og at du sikkert vil opleve både gode og dårlige perioder.

Leddegigt forekommer overalt i verden og kan ramme alle uanset alder, køn og livsstil.

• Omkring 36.000 danskere lever med leddegigt

• Alle kan få leddegigt, men for voksne gælder det at de fleste er i 50 til 70-års alderen

• 3 ud af 4 er kvinder

• Hvert år diagnosticeres omkring 2.000 danskere med leddegigt

• Børn kan også få leddegigt

Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at nogle mennesker får leddegigt, men både arvelighed og livsstil – herunder specielt rygning – ser ud til at spille en rolle. Det er også muligt, at et udefra kommende stof, f.eks. et virus, kan fremkalde forandringerne i immunsystemet.

De mest normale symptomer på leddegigt er hævede, ømme og stive led. Dertil kommer en udtalt træthed. Du skal have mærket symptomerne i flere uger, før der kan være tale om leddegigt. Angrebne led skal forstås som led, der er ømme og/eller hævede. Mindst ét led skal være hævet. Selv mindre hævelser kan have betydning.

Oftest viser leddegigt sig først i hændernes og føddernes led, som hæver, bliver ømme og stive. Men stort set alle led kan blive ramt. Angrebene i leddene optræder ofte symmetrisk, dvs. at sygdommen rammer de samme led i højre og venstre side af kroppen.

Hurtig igangsættelse af målrettet medicinsk behandling er vigtig for at begrænse risikoen for, at du får skader på led og knogler. Det er derfor vigtigt, at du opsøger din praktiserende læge, hvis du har smerter og hævelser i leddene i flere uger. Her vil du henvises til en reumatolog (gigtlæge), så du kan få stillet en evt. diagnose og igangsat behandling.

Flere kendetegn bruges til at stille diagnosen leddegigt:

• Smerter i leddene over længere tid

• Influenza-symptomer

• Udtalt træthed

Generelt kan man sige, at hvis du har ondt i flere små led i mere end 6 uger og samtidig har noget, der minder om influenza-symptomer, så kontakt din praktiserende læge og få evt. en henvisning til en reumatolog.

Diagnosen leddegigt stilles på baggrund af:

• Dine symptomer

• Reumatologens undersøgelser

• Eventuelle blodprøver

• Ultralydsundersøgelse af påvirkede led

• Røntgenbilleder af hænder og fødder

Hvor hurtigt leddegigt viser sig er individuelt. Hos nogle udvikler gigten sig langsomt og mildt, hos andre hurtigt og til tider voldsomt. Hvordan leddegigten udvikler sig afhænger bl.a. af, hvor tidligt du kommer i behandling.

Det kan siges med stor sikkerhed, at forskellige miljø-og livsstilsfaktorer – udover rygning – har betydning for selve sygdommens forløb, for eksempel kan manglende motion og usund kost utvivlsomt være med til at gøre ondt værre.

Nutidens medicinske behandlinger er effektive til at fjerne eller reducere symptomerne på sygdommen.

Når du får diagnosen leddegigt, vil du øjeblikkelig komme i behandling med betændelsesdæmpende lægemidler, også kaldet DMARDs. Behandlingen bremser eller reducerer udviklingen af leddegigten og dæmper symptomerne. Behandlingen skal starte så tidligt som muligt for at nedsætte risikoen for ledskader

– uanset hvor mild eller svær din sygdom er, når den bliver diagnosticeret. Nogle supplerer behandlingen yderligere med binyrebarkhormon i perioder med høj sygdomsaktivitet.

En stor del af patienter med leddegigt har god effekt af behandlingen med DMARDs, men ifølge Dansk Reumatologisk kvalitets- og forskningsdatabase DANBIO var der ved udgangen af 2017 registreret cirka 5.600 leddegigtpatienter i såkaldt biologisk behandling ud af i alt knap 22.500 leddegigtpatienter i behandling. Det kan skyldes, at den indledende behandling ikke giver tilstrækkelig effekt, holder op med at virke eller giver for kraftige bivirkninger. Som regel gives den biologiske behandling i kombination med DMARDs, men for dem, der ikke tåler dette, kan nogle biologiske behandlinger også anvendes alene med god effekt.

Kilder:

• National Behandlingsvejledning: Reumatoid artritis, Dansk Retningslinje, Reumatologisk Selskab, december 2017.

• Medicinrådets gennemgang af terapiområdet kronisk leddegigt, august 2018.