Mavekræft

Kræft i mavesækken opstår ved genetiske forandringer i mavesækkens celler. Hyppigst starter kræften i mavesækkens slimhinde, og de fleste kræftknuder findes i den øverste del af mavesækken på overgangen til spiserøret (cardia).

Mavesækskræft er en af de mest almindelige former for kræft i verden.

  • Ca. 570 personer får konstateret mavesækskræft hvert år i Danmark. Antallet er nye tilfælde af mavekræft har været faldende de seneste 50 år.

  • 65% af alle personer, der får diagnosen mavekræft, er mænd, mens 35% er kvinder.

  • 90% af patienterne er ældre end 60 år.

Fysisk aktivitet og fiberrig kost har derimod en beskyttende effekt. 

Årsagen til mavekræft kendes endnu ikke. Man ved dog, at en række faktorer kan øge risikoen for at udvikle mavekræft. Disse faktorer omfatter:

  • Livsstilsfaktorer, såsom alkoholindtag, rygning og indtagelse af store koncentrationer nitrat, fx fra kødpålæg.

  • Arbejdsmiljø, såsom gammastråling, asbest og kemiske blyforbindelser.

  • Sygdomme og syndromer, fx kronisk atrofisk gastritis, en række arvelige tarmkræft- og brystkræftsygdomme og juvenil polypose.

  • Arvelige forhold, fx ved flere tilfælde af kræft i tarm, livmoder, urinveje eller mavesæk hos nære slægtninge i samme gren af familien over mindst to generationer. Heraf skal mindst ét tilfælde være opstået før 50-årsalderen

En kræftknude i mavesækken kan give symptomer ved at stoppe for den naturlige passage af mad gennem mavesækken eller ved at bløde. Blødningen er ofte inde i mavesækken og kan farve afføringen sort. I nogle tilfælde kan man kaste blod op.

Hvis kræftknuden sidder tæt på spiserøret, kan de første symptomer være synkebesvær eller smerter i brystet, som stråler ud i ryggen.

Du bør gå til din læge, hvis du oplever:

  • Sort afføring

  • Nedsat appetit, synkebesvær som står på i mere end to uger

  • Mavesmerter, kvalme, halsbrand og opkastninger som står på i mere end to uger

  • Blodmangel, vægttag eller feber i længere perioder uden grund

  • Knude i maven

Ved mistanke om mavekræft henvises man til en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), hvor der tages en biopsi af det væv, der fremtræder unormalt. For at vurdere hvor meget sygdommen har spredt sig og dermed også hvilken behandling der kan tilbydes, vil yderligere undersøgelser inkludere ultralydsskanning af leveren og lymfeknuderne på halsen evt. suppleret af CT/PET skanninger.

Den primære og eneste helbredende behandling ved mavekræft er operation, og afhængig af hvor kræftknuden sidder, vil enten en del eller hele mavesækken blive fjernet. Operationen suppleres ofte med kemoterapi og/eller strålebehandling, hvis formål er at mindske risikoen for, at kræften kommer igen.

Dog er det ikke altid, at kræft i mavesækken kan kureres. Hvis kræften har spredt sig til andre organer, tilbydes man ofte en medicinsk behandling, hvis formål er at få sygdommen til at forsvinde helt eller delvis for en periode. Dette forlænger levetiden og lindrer de symptomer, der er ved kræftsygdommen, men har kræften har spredt sig til andre organer tilbydes som regel kemoterapi.

Kilder:

og

Flere historier

Se alle historier

Flere onkologiske sygdomme

Læs om onkologi

Se mere

Mere information om mavekræftLivet, længe leve - en podcastserie om tid og livskvalitet i et sygdomsforløb.

Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.

KontaktRoche worldwidelinkedinfacebookInstagramtwitterOm RocheDet mener viPharma løsningerPresseKarrierePrivacy noticeLegal statementCookie policy