Brystkræft

Brystkræft er en ondartet knude i brystvævet. Brystkræft opstår som regel i en mælkegang eller i kirtelvævet, men kan i sjældne tilfælde også forekomme i brystets bindevæv. Der kan gå flere år, før cellerne nedbryder mælkegangens væg og bliver til en knude, man kan føle.

Hvert år får omkring 4.700 kvinder og omkring 35 mænd konstateret brystkræft i Danmark.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.
Blandt kvinder forekommer tilfælde af brystkræft i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen.
75 % af alle nye tilfælde af brystkræft ses blandt kvinder over 50 år.

Årsagen til brystkræft er ukendt. En række faktorer kan øge risikoen:

Tidlig menstruation
Høj alder ved første fødsel
Sen overgangsalder (menopause)
Hormontilskud efter overgangsalderen
Tidligere brystkræft i andet bryst
Alkohol
Fysisk inaktivitet
Overvægt, navnlig efter overgangsalderen
Ioniserende stråling
Arvelig brystkræft
Visse meget sjældne sygdomme/syndromer

Faktorer der beskytter mod brystkræft:

Ung alder ved første fødsel (20-25 år)
Fødsler
Amning
Fysisk aktivitet

I de fleste tilfælde mærker kvinden selv symptomer på brystkræft. Det kan være i form af uregelmæssighed i brystet eller en knude. Andre symptomer er:

En hård, øm knude, der ikke kan bevæges rundt i brystet
En svag indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, i brystet
Bliver huden på brystet nubret, kan det være udtryk for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet
Klar eller blodig væske fra brystvorten, og at brystvorten begynder at trække sig indad
Hævede lymfeknuder i armhulen

Sjældnere symptomer på brystkræft er:

Smerter i brystet som ikke kan forklares ved menstruationscyklus.
Eksem/sår på brystvorten, der kan skyldes en særlig type brystkræft kaldet 'Paget's disease.
Sårdannelse på selve brystet kan skyldes fremskreden brystkræft.
Betændelseslignende rødme af brystet, varme og hævelse kan skyldes inflammatorisk brystkræft. Symptomerne kommer ofte pludseligt. Kvinder over 40 år, som får betændelse i brystet, hvor det ikke er relateret til fødsel og amning, bør undersøges nøjere for at udelukke kræft. Symptomerne skyldes dog oftest andre sygdomme.

Ved smerte i brystvævet eller et af de øvrige symptomer bør egen læge altid kontaktes.

Ved mistanke om brystkræft foretages følgende undersøgelser:

Grundig undersøgelse for knuder i brystet og hævede lymfekirtler i armhuler
Mammografi (røntgenbilleder af brysterne)
Ultralydsundersøgelse af brysterne
Biopsi (en vævsprøve af knuden)

Ved at se på vævsprøven i et mikroskop afgøres det, om knuden er god- eller ondartet. Kun hvis knuden er ondartet, er der tale om brystkræft. Hvis undersøgelserne viser, at der er tale om kræft, undersøges det, hvor udbredt sygdommen er i kroppen, og det afgøres hvilken behandling, der vil være mest effektiv.

Brystkræft behandles først med operation. Nogle gange er det nødvendigt at indlede med en medicinsk behandling (kemoterapi eller antihormoner) inden operation for at få kræftknuden til at skrumpe, inden den bortopereres.

Ved operationen fjernes enten den syge del af brystet – det kaldes en brystbevarende operation – eller hele brystet. Jo mindre knuden er, jo mindre er det også nødvendigt at fjerne af brystet ved operationen.

Afhængig af kræftsygdommens stadie kan kvinden efterfølgende behandles med stråler og/eller medicinsk behandling (kemoterapi, antihormoner eller biologisk behandling). Formålet er at slå de kræftceller, der eventuelt måtte være tilbage, ihjel – og dermed nedsætte risikoen for at sygdommen vender tilbage i brystet eller andre steder i kroppen.

Vender kræftsygdommen tilbage, eller den har spredt sig til andre steder i kroppen, kan den som regel ikke helbredes. Til gengæld er det muligt med medicinsk behandling at bremse sygdommen. Behandlingen kan forbedre livskvaliteten eller være livsforlængende.

Kilder: