Lungekræft er kræft i lungerne eller luftvejene. Det er en af de mest almindelige former for kræft i Danmark. På baggrund af kræftcellernes størrelse inddeles sygdommen i to hovedgrupper:
Småcellet lungekræft; knuden består af mindre kræftceller, der deler sig hurtigt – og ofte spreder sig til andre organer.
Ikke-småcellet lungekræft; knuden består af større kræftceller, der ikke vokser så hurtigt – og derfor spreder sig langsommere og ikke så hyppigt som småcellet lungekræft.
Inddelingen i de to typer er vigtig, da den har betydning for valg af behandling.
Hvert år får 2350 mænd og 2308 kvinder konstateret lungekræft i Danmark.
Lungekræft forekommer kun hos voksne.
Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år.
Lungekræft er mest almindeligt hos personer over 70-75 år.
Mindst 8 ud af 10 tilfælde af lungekræft skyldes rygning.
I Danmark udgør lungekræft 1/3 af alle tilfælde af kræft hos mænd og 1/4 af alle tilfælde af kræft hos kvinder
Der findes kun ganske få arvelige tilstande, som disponerer til lungekræft.
Lungekræft udvikles som følge af, at enkelte celler i lungerne begynder at vokse ukontrolleret og danner en ansamling af celler – en svulst. Den mest almindelige forklaring er, at cellerne ændrer deres gener og derfor adfærd, når de udsættes for kræftfremkaldende stoffer, fx tjæreforbindelser fra tobaksrøg eller asbest.
I Danmark er rygning uden sammenligning den hyppigste årsag til lungekræft.
Øget risiko for lungekræft er højest ved cigaretrygning, men også knyttet til fx piberygning og cigarrygning.
Passiv rygning øger også risikoen for udvikling af lungekræft.
Asbest er den mest almindelige arbejdsmæssige risikofaktor.
Andre stoffer, som kan være kræftfremkaldende, er gasser (fx radon), kemikalier og stråling.
En kræftsvulst i lungerne har som regel vokset i lang tid, før man vil begynde at mærke symptomer. Det betyder, at sygdommen ofte vil være i et fremskredent stadie, når den opdages på baggrund af symptomerne. De mest almindelige symptomer er:
Vedvarende hoste
Blodigt opspyt/slim
Hæshed
Gentagne lungebetændelser
Særligt rygere skal være opmærksomme på ovenstående symptomer.
Andre symptomer på lungekræft kan også være åndenød, brystsmerter, træthed og vægttab. Disse er dog svære at stille diagnosen ud fra, da de også forekommer ved en lang række andre og mindre alvorlige sygdomme end lungekræft.
Lungekræft konstateres på baggrund af flere undersøgelser:
Røntgenbillede af lungerne
Evt. CT-scanning af brystkasse og den øverste del af maven
Vævsprøve fra svulsten
Diagnosen lungekræft kan nemlig først stilles, hvis vævsprøven indeholder kræftceller. Er dette tilfældet, og er der symptomer fra andre organer, vil man derudover foretage en række supplerende undersøgelser for at undersøge, om og hvor meget kræften har spredt sig.
Der findes mange godkendte behandlinger til lungekræft, og din læge kan fortælle dig mere om hvilken behandling, der er rigtig for dig.
Behandling af lungekræft kan ske ved:
Operation (anvendes kun til ikke-småcellet lungekræft, som ikke har spredt sig, og som ikke vokser ind i naboorganer)
Medicin (kemoterapi, immunterapi og målrettet behandling)
Strålebehandling
Symptomlindrende behandling
Cirka 20-25 % af de mennesker, der får konstateret lungekræft, kan opereres og helbredes. Har kræftsvulsten derimod spredt sig til andre organer, kan stråle- og medicinsk behandling standse væksten i en periode og dermed forlænge patientens levetid.
Derudover er det afgørende, at du stopper med at ryge, hvis du ryger og har fået konstateret lungekræft.
På
Du kan også læse mere om lungekræft hos
Kilder:
Denne hjemmeside er målrettet danske sundhedsprofessionelle, medier og offentligheden. Kontakt Roche Pharmaceuticals A/S for yderligere information.